“Skal vi lige tage en snak om det dér ekstra glas vin til aftensmaden?” Av. Bare tanken kan få skuldrene til at trække sig helt op til ørerne, før samtalen overhovedet er begyndt. Alkoholvaner er én af de mest følsomme – og mest oversete – faktorer i et parforhold. Vi taler om økonomi, sex og svigermor, men når det kommer til hvor og hvordan vi drikker, bliver tungebåndet pludselig tørre end en martini uden oliven.
På DateMig | Mindre swipe, mere kemi brænder vi for at gøre de svære snakke lidt lettere. For nej, samtalen handler ikke om at være moralpoliti eller fratage din partner glæden ved et koldt glas – det handler om trivsel, tillid og ikke mindst kemi i hverdagen.
I denne guide får du konkrete trin til hvordan I kan tale om alkoholvaner uden at udløse konflikter – fra den helt rigtige timing til de små ordvalg, der kan gøre forskellen mellem et kærligt “jeg forstår dig” og et eksploderende skænderi. Læs med, og gør plads til både hinanden og den gode stemning ved middagsbordet.
Forbered samtalen: timing, tone og fælles intentioner
En god dialog om alkoholvaner starter længe inden de første ord bliver sagt. Her er fire trin, der hjælper jer med at skabe de bedste forudsætninger for en åben, konstruktiv samtale – uden drama og forsvarstaler.
- Vælg det rette tidspunkt
- Tal sammen, når I begge er ædru og fri for akutte stressfaktorer (fx lige efter arbejde eller midt i putningen af børn).
- Prioritér et tidspunkt, hvor I har minimum 30-45 minutters uforstyrret ro – sluk notifikationer og læg mobilen væk.
- Undgå at starte snakken, mens der står vin på bordet eller lige efter en fest, hvor følelserne kan sidde uden på tøjet.
- Afsæt en fælles intention
Begynd med en klar invitation: “Kan vi snakke om vores alkoholvaner med fokus på, hvordan vi passer bedst på hinanden?”
Det signalerer, at formålet er trivsel – ikke pegefingre eller kontrol. Bekræft hinanden i, at I er på samme hold. - Find den rette tone
Gør Undgå Nysgerrige spørgsmål: “Hvordan oplever du…?” Retskaf moral: “Du burde da kunne styre dig!” Omsorgsfulde observationer: “Jeg bliver bekymret, når…” Generelle anklager: “Du drikker altid for meget!” Et roligt stemmeleje og åben kropsholdning Hævede stemmer eller krydsede arme - Sæt ramme for dialog – ikke debat
- En dialog handler om at forstå hinanden; en debat handler om at vinde. Fortæl eksplicit, at I ønsker førstnævnte.
- Lav en “taletidsaftale”: Én taler ad gangen, den anden lytter uden at afbryde. Opsummer kort, hvad du har hørt, før du svarer.
- Aftal en time-out-mekanisme: Hvis følelserne løber løbsk, holder I 5 minutters pause og vender tilbage, når pulsen er nede.
Når timing, tone og intention er på plads, lægger I fundamentet for en samtale, hvor begge føler sig trygge, hørt og taget alvorligt – og hvor fokus er på at styrke jeres fælles trivsel frem for at uddele skyld.
Tal med respekt: brug jeg-budskaber og konkrete observationer
Forskellen på en anklage og en invitation til dialog ligger ofte i det første ord, vi vælger. Når du starter med “jeg”, giver du plads til både dine egne og din partners oplevelser – uden at sætte domme på nogen af jer.
Sådan skifter du fra du-anklage til jeg-budskab
| Du-anklage | Jeg-budskab |
|---|---|
| “Du drikker altid for meget til fester.” | “Jeg bliver bekymret, når jeg ser dig drikke flere genstande hurtigt, fordi jeg frygter, det går ud over vores aften sammen.” |
| “Du kan åbenbart ikke styre dig.” | “Jeg føler mig utryg, når jeg oplever, at stemningen skifter, efter vi har drukket.” |
| “Du ødelægger weekenden med dit tømmermænds-humør.” | “Jeg savner at kunne stå op sammen og nyde lørdagen uden tømmermænd.” |
Hold dig til konkrete observationer
- Beskriv hvad du ser eller hører – ikke din partners karakter.
Eksempel: “Jeg lagde mærke til, at der forsvandt en hel flaske vin i går aftes.” - Fortæl hvilken effekt det har på dig eller jer som par.
Eksempel: “Det gjorde mig bekymret for, om vi ville nå hjem sikkert.” - Del dit behov eller ønske fremadrettet.
Eksempel: “Jeg har brug for, at vi kan aftale kørsel på forhånd, så jeg føler mig tryg.”
Drop labels og moraliserende sprog
Ord som “alkoholiker”, “uansvarlig” eller “svag” lukker samtalen, fordi de placerer skyld. Brug i stedet neutralt sprog:
- “Når du drikker mere, end vi har aftalt…”
- “Når glassene bliver ved med at blive fyldt op…”
Anerkend at vaner er seje at ændre
Afslut med empati: “Jeg ved godt, at det ikke er let at skrue ned, når alle omkring én skåler. Jeg vil gerne finde ud af, hvordan vi kan støtte hinanden, så det føles mindre som en kamp og mere som et fælles valg.”
Når du viser respekt for både din egen og din partners oplevelse, skaber du grobund for en samtale, hvor løsningerne kommer af sig selv – i stedet for at ende i en skyttegravskrig om, hvem der “har ret”.
Lyt aktivt og undersøg behov: kultur, stress og personlige grænser
Når først samtalen er i gang, er den vigtigste opgave at forstå hinanden før I forsøger at forandre noget. Det kræver både aktiv lytning og et nysgerrigt blik på, hvorfor alkoholen har fået den plads, den har.
1. Aktiv lytning i praksis
- Stil åbne spørgsmål
“Hvordan oplever du vores fredagsbar derhjemme?”
“Hvad giver det dig, når du tager et glas vin efter arbejde?” - Opsummer for at vise forståelse
“Så det jeg hører dig sige er, at du bruger øllen til at falde ned efter en lang dag, og at du føler dig mere afslappet bagefter – er det rigtigt forstået?” - Nysgerrighed frem for dom
Fokusér på at finde mening frem for at fælde dom: “Fortæl mig mere om, hvad der sker, før du får lyst til en drink.”
2. Grav et spadestik dybere: Funktion, triggere og grænser
| Hvad skal udforskes? | Eksempler på spørgsmål |
|---|---|
| Funktion (hvad bruges alkoholen til?) |
• “Hjælper det dig til at falde i søvn?” • “Føler du dig mere social og tryg efter et par glas?” • “Er det blevet et signal til, at nu er det weekend?” |
| Triggere (hvad udløser lysten?) |
• Stress efter arbejde • Selskabspres ved familie- eller firmafester • Kedsomhed eller ensomhed om aftenen |
| Personlige grænser | • “Hvor går din grænse for antal genstande på en aften?” • “Hvornår føler du dig utryg ved mit forbrug?” • “Har du særlige dage, hvor du helst vil undgå alkohol?” |
3. Byg nye, fælles ritualer
Når I forstår behovet bag alkoholen, kan I begynde at erstatte eller supplere den med alternativer, der opfylder de samme behov uden promiller:
- Afslapning: prøv en guidet meditation eller en kop grøn te i sofaen.
- Social trygghed: lav mocktails sammen, sæt musik på og dans i køkkenet.
- Stressafladning: tag en aftengåtur, dyrk let træning eller lav 10-minutters udstrækning.
- Weekend-markør: indfør “brætspilstid” eller “film + popcorn” som signal til, at arbejdsugen er slut.
Jo mere I kan dække behovene på alternative måder, jo mindre bliver konflikten om selve alkoholen. Husk løbende at vende tilbage til hinanden: “Fungerer vores nye rutiner for dig?” – og justér efter behov.
Fra snak til samarbejde: aftaler, opfølgning og hvornår I søger hjælp
Når den indledende snak er taget, handler det om at omsætte ord til handling, så både forventninger og grænser bliver tydelige for jer begge. Nedenfor finder I en konkret arbejdsplan, der gør det lettere at gå fra intentioner til samarbejde.
1. Sæt jer ned og formuler konkrete, realistiske aftaler
| Tema | Eksempel på aftale | Sådan gør I den realistisk |
|---|---|---|
| Anledninger | “Vi drikker kun vin fredag og lørdag aften eller ved særlige fester.” | Lav en fælles kalender, så “særlige fester” er defineret på forhånd. |
| Mængder | “Max 3 genstande pr. aften hver.” | Brug små glas eller del en flaske i stedet for at have flere stående åbne. |
| Alkoholfrie dage | “Mindst mandag til onsdag er helt alkoholfri.” | Sæt kryds i kalenderen og fejr “tørre dage” med en hyggelig te- eller mocktail-rutine. |
2. Aftal check-ins – Kort status uden drama
- Tidspunkt: F.eks. søndag eftermiddag, når weekenden er frisk i hukommelsen og I er ædru.
- Format: Hver får 2-3 minutter til at sige, hvad der gik godt, og hvad der var svært – uden afbrydelser.
- Spørg de nysgerrige spørgsmål: “Hvad kan vi gøre anderledes næste uge?” i stedet for “Hvorfor gjorde du…?”
- Nedskriv én justering ad gangen. Mange små skridt trumfer ét urealistisk kvantespring.
3. Plan for konflikthåndtering – Når i ikke er enige
- Time-out: Aftal et “pausesignal” (ord eller håndtegn) som betyder 15 minutters ro, hvis samtalen bliver ophedet.
- Vend tilbage: Den der kaldte time-out har ansvaret for at genoptage snakken samme dag, når I er faldet til ro.
- Fokus på fælles mål: Start igen med at gentage, at formålet er trivsel, ikke kontrol.
4. Giv hinanden støtte og fleksibilitet
Nye vaner er sjældent en lige linje. Mind den anden om succeserne, ikke kun fejltrinene. Hvis aftaler brydes, så:
- Beskriv fakta (“du drak fire genstande i går, aftalen var tre”).
- Fortæl kort, hvordan det påvirkede dig (“jeg blev utryg ved at køre hjem”).
- Foreslå en justering (“skal vi prøve at have en alkoholfri øl som nr. 4?”).
5. Kend røde flag – Hvornår i bør inddrage professionel hjælp
- Alkoholrelateret farlig adfærd: påvirket bilkørsel, fysiske ulykker eller aggression.
- Skjult forbrug: flasker gemt væk, løgn om antal genstande.
- Gentagne brud på aftaler trods samtaler og støtte.
- En af jer føler sig utryg, presset eller bange.
- Alkohol bliver brugt til at dæmpe stress eller følelser på daglig basis.
Oplever I ét eller flere af ovenstående punkter, så tal med Alkohollinjen, egen læge eller en autoriseret misbrugsrådgiver. Professionel hjælp er ikke et nederlag – det er en genvej til at beskytte både helbred og forhold.
Husk: I er på samme hold. Målet er at skabe mere nærvær og tryghed – en skål for kærligheden behøver ikke altid indeholde alkohol.
