Mindre swipe, mere kemi – alt om dating

Under dynen

Hvordan opstår klamydia? Sandheden om smitte, symptomer og hvordan du beskytter dig

Hvordan opstår klamydia? Sandheden om smitte, symptomer og hvordan du beskytter dig

“Det sker kun for de andre…” – tænker de fleste, indtil beskeden fra lægen dumper ind på MinSundhed. Klamydia er Danmarks mest udbredte sexsygdom, men alligevel er den omgærdet af myter, pinlig tavshed og halve sandheder.

Under dynen hos DateMig brækker vi i dag emnet helt ned: Hvordan opstår klamydia egentlig? Hvem kan blive smittet (spoiler: alle der har sex), hvilke symptomer skal du kigge efter – og hvad gør du, hvis testen lyser positiv? Her får du den ærlige guide til smitteveje, behandling og effektiv beskyttelse, mens vi én gang for alle afliver ideen om, at du kan få klamydia af et toiletbræt eller et kejtet kram.

Så læn dig tilbage, hiv skjoldet ned og lad os dykke ned i sandheden om klamydia. Din seksuelle sundhed – og dine fremtidige sengepartnere – vil takke dig for det.

Vigtig sundhedsdisclaimer og kort overblik: Hvad er klamydia?

Sundhedsdisclaimer: Indholdet på DateMig.dk er udelukkende til generel information. Det kan ikke erstatte individuel rådgivning fra læge eller anden sundhedsfaglig. Har du symptomer, er blevet udsat for mulig smitte, er gravid – eller er du blot i tvivl – så kontakt straks din egen læge eller den lokale akuttelefon. Vær opmærksom på, at officielle retningslinjer kan ændre sig; se altid den nyeste information på Sundhed.dk.

Hurtigt overblik: Hvad er klamydia?

  • Årsag: Klamydia skyldes bakterien Chlamydia trachomatis.
  • Smitteveje: Overføres hovedsageligt ved ubeskyttet vaginal-, anal- eller oralsex med en smittet partner.
  • Hvor sætter den sig? Typisk i urinrøret (alle køn), livmoderhalsen (kvinder) og endetarmen (efter analsex).
  • Symptomer – eller mangel på samme:
    • Op til ca. 50 % af smittede mænd mærker intet.
    • Cirka 75 % af smittede kvinder er asymptomatiske.

    Fravær af symptomer betyder altså ikke fravær af smitte.

  • Udbredelse i Danmark: Klamydia er den hyppigste kønssygdom. Hvert år får mere end 30.000 danskere stillet diagnosen, og flest tilfælde ses blandt unge under 30 år.
  • Kønsfordeling i test: Kun omkring en tredjedel af alle tests foretages på mænd – et tegn på, at mange mænd går rundt uopdaget smittede.

Få mere viden og de nyeste tal i Patienthåndbogen på Sundhed.dk: Klamydia.

Hvordan opstår og smitter klamydia? Fra bakterie til infektion

Klamydia opstår og spredes, når bakterien Chlamydia trachomatis får direkte kontakt med slimhinder under sex. Bakterien er meget smitsom, men samtidig skrøbelig – uden for kroppen dør den hurtigt, og derfor kræver den næsten altid slimhinde-til-slimhinde-kontakt.

Sådan sker smitten trin for trin

  1. Ubetinget nærkontakt: Ubeskyttet vaginal-, anal- eller oralsex med en smittet partner.
  2. Overførsel: Sekret fra partnerens urinrør, livmoderhals, endetarm eller svælg kommer i berøring med din slimhinde.
  3. Etablering: Bakterien “låser sig fast” i de celler, den møder – oftest
    • urinrør (alle køn)
    • livmoderhals (kvinder)
    • endetarm (ved analsex)
    • svælg (ved oralsex – sjældnere, men muligt)
  4. Inkubation: 5-21 dage før eventuelle symptomer viser sig – men op til 50 % af mænd og 75 % af kvinder mærker ingenting.

Spredning i kroppen – Når bakterien flytter sig

  • Hos mænd: Fra urinrøret kan infektionen vandre til bitestiklerne og give bitestikelbetændelse (epididymitis) med smerter og hævelse i pungen.
  • Hos kvinder: Fra livmoderhalsen kan den bevæge sig til livmoder og æggeledere → underlivsbetændelse (PID). Ubehandlet øger det risikoen for arvæv, kroniske smerter og nedsat fertilitet.
  • Andre steder: I sjældne tilfælde kan immunreaktionen give betændelse i øjne (konjunktivitis) eller led (reaktiv artrit).

Smitte fra mor til barn

En gravid med klamydia kan overføre bakterien under selve fødslen. Barnet kan få øjenbetændelse eller lungebetændelse, men der er ingen dokumenterede fosterskader under graviditeten.

Almindelige misforståelser – Og den faktiske sandhed

  • Klamydia smitter ikke via kram, håndklæder, toiletbrætter eller at dele bestik og drikkeglas – bakterien overlever for kort tid uden for kroppen.
  • Selvom din partner virker fuldstændig rask, kan vedkommende godt være smittet og smitte dig – asymptomatisk smitte er reglen snarere end undtagelsen.
  • Bruser, jacuzzi eller svømmehal udgør ingen reel risiko for klamydia.

Kilde: “Klamydia – Sundhed.dk (Patienthåndbogen)” – https://www.sundhed.dk/…/klamydia/

Symptomer, advarselstegn og hvornår du bør blive testet

Klamydia kan være lumsk, fordi flere end halvdelen af de smittede intet mærker til infektionen. Ca. 50 % af mænd og helt op mod 75 % af kvinder er asymptomatiske. Fravær af gener er derfor ikke det samme som fravær af smitte.

  • Svie eller brændende fornemmelse ved vandladning
  • Udflåd fra urinrøret – tyndt, glasklart eller mælkehvidt
  • Smerter i nederste del af maven eller underlivet
  • Feber (sjældent og oftest mild)

Supplerende symptomer hos kvinder

  • Øget eller ildelugtende udflåd fra skeden/livmoderhalsen
  • Pletblødning mellem menstruationer eller blødning ved samleje
  • Smerter ved samleje

Supplerende symptomer hos mænd

  • Kløe, irritation eller ”kriblen” i urinrøret
  • Hævelse og smerter i pungen (bitestikelbetændelse/epididymitis)

Atypiske eller sjældne manifestationer

  • Reaktiv artrit – forbigående ledsmerter og hævelse
  • Keratoconjunctivitis (øjenbetændelse) ved smitte fra genitale til øjne

Hvornår bør du blive testet?

Du bør overveje test, hvis du opfylder et eller flere af punkterne herunder:

  • Mistanke om smitte (fx partner med påvist klamydia, ubeskyttet sex, kondomglip)
  • Før provokeret abort eller før opsætning af spiral (kvinder < 30 år og risikogrupper)
  • Unge kvinder og mænd med hyppigt skiftende sexpartnere
  • Kvinder < 30 år med øget eller ændret udflåd
  • Alle gravide under 30 år
  • Yngre kvinder med tegn på underlivsbetændelse
  • Pletblødning eller andre blødningsforstyrrelser – også hos p-pillebrugere

Er du i tvivl, så tal med din egen læge eller en sexsygdomsklinik.


Sådan foregår testen

  1. Kvinder
    • Podning fra livmoderhalsen eller bunden af skeden (kan ofte tages som selvpodning ved lav risiko).
    • Ved høj risiko eller analt/oralt sex podes der også fra hals og/eller endetarm.
    • Urinprøve alene er ikke tilstrækkelig hos kvinder.
  2. Mænd
    • Enten podepind ca. 2 cm oppe i urinrøret eller en urinprøve.
    • Til urinprøve: Brug første portion urin (10-15 ml) efter mindst 2 timers vandladningspause.
    • Ved høj risiko kan der suppleres med podning fra hals og/eller endetarm.

Hjemmetest? Flere klinikker og apoteker udleverer selv-tests. Følg brugsanvisningen nøje og få altid bekræftet et positivt resultat hos lægen, så du kan få korrekt behandling og partneropsporing.


Tidsforløb – hvornår giver testen mening?

  • Inkubationstid: cirka 5-21 dage fra smitte til bakterien kan måles og/eller symptomer viser sig.
  • Testes du før dag 5, kan prøven være falsk negativ. Gentest ved fortsat mistanke.
  • Hurtig test og behandling mindsker både komplikationer og videre smittespredning.

Har du været udsat for mulig smitte, så vent de 5-21 dage – men brug kondom eller afstå fra sex i mellemtiden – og book en testtid.

Kilde: Patienthåndbogen – “Klamydia” (Sundhed.dk).

Behandling, forebyggelse og hvordan du beskytter dig og dine partnere

Klamydia kan helbredes med antibiotika. I Danmark bruges primært én af to regimer:

  • Azithromycin: 1 g som engangsdosis (typisk 2 tabletter à 500 mg taget samtidig).
  • Doxycyclin: 100 mg 2 gange dagligt i 7 dage.

Din læge vælger præparat ud fra aktuelle retningslinjer, allergier, graviditet m.m.

Hold pause fra sex – Undgå at give stafetten videre

For at bryde smittekæden bør du:

  1. Undlade vaginal-, anal- og oralsex til 14 dage efter behandlingsstart og til alle involverede partnere er behandlet.
  2. Bruge kondom konsekvent, hvis sex ikke kan undgås.

Partneropsporing & smitteafbrydelse

Fortæl alle nuværende og nylige sexpartnere (typisk de seneste 6 måneder), at de bør blive testet og evt. behandlet. Det er ikke kun god stil – det mindsker også din egen risiko for reinfektion.

Opfølgning og kontrolprøve – Hvem og hvornår?

  • Rutinemæssig kontrolprøve er unødvendig, hvis du er symptomfri efter kuren.
  • Tag en ny test, hvis symptomerne fortsætter, eller hvis du har haft ubeskyttet sex, før partner(e) var behandlet.
  • Gravide skal altid have en kontrolprøve, tidligst 4 uger efter afsluttet antibiotikakur.

Komplikationer – Derfor skal du ikke ignorere klamydia

Ubehandlet klamydia kan føre til … Langtidskonsekvens
Kvinder: Betændelse i æggelederne (PID) Arvæv, nedsat fertilitet (<5 %), kroniske underlivssmerter, graviditet uden for livmoderen
Mænd: Bitestikelbetændelse Smerter, hævelse, sjældent nedsat sædkvalitet
Graviditet Nyfødtes øjen- eller lungebetændelse (ingen fosterskader)
Alle køn Sjældne reaktive ledsmerter

Den gode nyhed: Næsten alle helbredes fuldt efter korrekt antibiotikabehandling – men reinfektion er mulig, så test dig igen ved partner- eller adfærdsskifte.

Forebyggelse i praksis – Din tjekliste

  • Brug kondom ved nye eller flere partnere (både vaginalt, analt og ved oralsex med penis).
  • Få en test, hvis du skifter partner, har symptomer, eller din partner tester positiv.
  • Bliv testet årligt, hvis du er under 30 og seksuelt aktiv med skiftende partnere.
  • Følg lægens anvisninger nøje og færdiggør hele antibiotikakuren.
  • Informer partnere – det er den hurtigste måde at stoppe smitten på.

Kilder: Patienthåndbogen – Klamydia, Sundhed.dk. Retningslinjer kan opdateres; tjek altid seneste anbefalinger eller spørg din egen læge.

Recommended Articles

Indhold