Datemig.dkHar du nogensinde stået med et kondom i hånden og tænkt: “Beskytter det her mig egentlig så meget, som alle siger?” Du er ikke alene. Kondomet er måske verdens mest kendte præventionsmiddel – og alligevel er der masser af myter, tvivl og halve sandheder i omløb. Fra skrækhistorier om bristede gummier til debatten om “sikker sex” på TikTok: Det kan være svært at gennemskue, hvad der er fakta, og hvad der er frygt.
I denne guide dykker vi ned i hele sandheden om kondomer: hvor sikre de reelt er mod graviditet, hvor meget de beskytter mod kønssygdomme, hvilke fejl der oftest koster dyrt – og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude. Du får tal, ekspertkilder og konkrete trin-for-trin-råd, så du kan træffe dine egne, informerede valg uden at gå på kompromis med hverken nydelse eller tryghed.
Er du klar til at punktere myterne og lære de små detaljer, der gør den store forskel i soveværelset? Så læs med – dit sexliv (og din fred i sindet) vil takke dig for det.
Vigtigt: Sundheds‑disclaimer og kort svar på ‘hvor sikkert er kondom?’
OBS! Denne artikel er kun til generel information. Den kan ikke erstatte personlig rådgivning fra din egen læge, jordemoder, gynækolog eller en sexologisk klinik. Din situation, dit helbred og dine præferencer kan kræve andre anbefalinger. Kontakt altid sundhedsfagligt personale, hvis du er i tvivl – især ved mistanke om graviditet, symptomer på kønssygdomme eller allergi.
Seneste faglige opdatering: 26-02-2026
Det korte svar på “hvor sikkert er kondom?”
- Kondomer er den eneste præventionsmetode, der både forebygger graviditet og reducerer risikoen for de fleste seksuelt overførte infektioner (STI’er).
- Graviditetsbeskyttelse: Ved perfekt brug undgår ca. 98 % en graviditet over et år. Ved typisk brug falder tallet til ca. 87 % (≈ 13 ud af 100 oplever en graviditet pr. år).
- STI-beskyttelse: Kondomet mindsker risikoen betydeligt for fx hiv, klamydia, gonoré og trichomonas. Beskyttelsen er lavere mod infektioner, der kan smitte via hud-til-hud-kontakt uden for kondomets dækningsområde (herpes, HPV, kønsvorter).
- Effekten afhænger helt afgørende af, at kondomet bruges korrekt fra start til slut – hver gang.
| Formål | Perfekt brug | Typisk brug |
|---|---|---|
| Forebygge graviditet | ≈ 98 % beskyttelse (≈ 2 % risiko) |
≈ 87 % beskyttelse (≈ 13 % risiko) |
| Forebygge hiv, klamydia, gonoré m.fl. | Markant risikoreduktion, men aldrig 100 % | |
| Forebygge herpes, HPV | Middel risikoreduktion – smitte kan ske via hudområder uden kondom | |
Sundhed.dk understreger i afsnittet “Barrieremetoder”, at kondomet er den eneste præventionsform, der beskytter mod kønssygdomme, og at metoden kun er så sikker som den måde, den bruges på (Sundhed.dk – Prævention, forskellige muligheder).
Har du brug for mere personlig vejledning om prævention, test eller vaccination, så book tid hos din læge eller en sexologisk klinik – gerne før næste date.
Graviditetsbeskyttelse: tal, sammenligning og hvornår dobbeltbeskyttelse giver mening
Hvis dit primære mål er at undgå graviditet, er det vigtigt at kende både kondomets tal og alternativerne – samt hvornår det giver mening at kombinere metoder (“dobbeltbeskyttelse”).
Hvor sikkert er kondomet alene?
- Mandligt kondom
• Perfekt brug: ca. 98 % beskyttelse (≈ 2 graviditeter/100 kvinder/år).
• Typisk brug: ca. 87 % beskyttelse (≈ 13 graviditeter/100 kvinder/år).
Kilde: Sundhed.dk – Barrieremetoder. - Kvindeligt (internt) kondom
• Perfekt brug: ca. 95 % (≈ 5 graviditeter/100 kvinder/år).
• Typisk brug: ca. 79 % (≈ 21 graviditeter/100 kvinder/år).
Forskellen på “perfekt” og “typisk” brug handler om små men hyppige fejl: glemt kondom, for sen påsætning, forkert opbevaring, afglidning osv. Sundhed.dk understreger derfor, at barrieremetoders effektivitet er brugerafhængig.
Sådan ligger kondomet i forhold til andre metoder
| Metode | Perfekt brug | Typisk brug | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Hormonspiral (IUS) | < 1 % | < 1 % | Meget høj sikkerhed; blødning ofte mindre. |
| Kobberspiral (IUD) | < 1 % | < 1 % | Ingen hormoner; kan give kraftigere menstruation. |
| P-stav | < 1 % | < 1 % | Sidder i overarmen i 3 år. |
| P-sprøjte | < 1 % | ≈ 4 % | Hver 12. uge hos lægen. |
| P-piller / p-ring / p-plaster | < 1 % | ≈ 7 % | Brugerafhængig (glemte piller, forkert håndtering). |
| Minipiller | < 1 % | ≈ 7 % | Skal tages samme tidspunkt hver dag. |
| Mandligt kondom | ≈ 2 % | ≈ 13 % | Beskytter også mod STI. |
Kilde til spiraler og hormonmetoder: Sundhed.dk – “Spiral”, “Hormonspiral” og “Præventionsmetoder med hormoner”.
Hvornår giver dobbeltbeskyttelse mening?
- Du vil minimere graviditetsrisiko – fx hvis en utilsigtet graviditet for dig vil have store konsekvenser.
- Du har skiftende eller nye partnere, hvor der samtidig er risiko for kønssygdomme.
- Du har oplevet kondomuheld før og vil have et “sikkerhedsnet”.
Den klassiske kombi er hormonspiral + kondom eller p-piller + kondom. Spiralen eller hormonet giver næsten fuld graviditetskontrol, mens kondomet tager sig af STI-beskyttelsen og fungerer som backup, hvis du glemmer piller eller ringen sidder forkert.
Vigtigt: Hormonelle metoder beskytter ikke mod kønssygdomme. Selv med spiral eller p-piller anbefaler Sundhed.dk kondom, når der er smitterisiko.
Sæddræbende midler – Kun et plus, aldrig nok
En creme med nonoxynol-9 eller lignende kan øge kondomets effektivitet, men den må ikke stå alene som prævention. Hyppig brug kan irritere slimhinderne og i værste fald øge risikoen for visse STI, så tal med læge eller klinik, hvis du overvejer at bruge sæddræbende produkter regelmæssigt.
Bottom line? Kondomet er en solid metode i sig selv, men kombinerer du det med en mere sikker (men STI-blottet) metode, får du både bælte og seler – og fred i sindet.
Kønssygdomme: hvor meget reducerer kondomer risikoen – og hvad siger debatten?
Kondomer er det eneste præventionsmiddel, der både forebygger graviditet og reducerer risikoen for de fleste seksuelt overførte infektioner (SOI). Ifølge Sundhed.dk bør kondomet derfor altid bruges – også selvom du er på p-piller, spiral eller anden hormonel prævention – når der er risiko for smitte.
Hvor stor er risikoreduktionen?
- Hiv: Meta-analyser anslår en 70-95 % lavere smitterisiko ved konsekvent og korrekt kondombrug. WHO og CDC opererer typisk med omkring 80-90 % reduktion for heteroseksuelt samleje.
- Klamydia & gonoré: Studier finder 50-70 % færre infektioner blandt brugere, der anvender kondom ved hvert samleje.
- Trichomonas vaginalis: Ca. 60 % reduktion ved regelmæssig brug.
- Syfilis: God beskyttelse, men ikke fuld – sår (chanker) på områder, kondomet ikke dækker, kan stadig smitte.
- HPV & herpes (HSV-1/HSV-2): Kondomet giver moderat beskyttelse (omkring 30-50 %) – fordi virus kan overføres via hud, der ikke dækkes.
Bemærk, at tallene varierer mellem studier, og ingen metode er 100 % sikker. Sikkerheden falder markant, hvis kondomet ikke bruges rigtigt – eller ikke bruges hver gang.
Hvorfor virker kondomer bedst mod “væske-bårne” infektioner?
Hiv, klamydia, gonoré og trichomonas smitter primært via sæd, skedesekret eller blod. Når et kondom danner en fysisk barriere for disse væsker, brydes smittevejen næsten helt. Hud-til-hud-virus (HPV, herpes) kan derimod overføres fra lår, pung, venus-bjerget m.m., som kondomet ikke dækker – deraf den lavere effekt.
Debatten om “sikker sex” – Er sikker det rette ord?
I en kronik i Kristeligt Dagblad i 2004 blev kondomer kaldt “kun 80 % sikre” mod hiv, og skribenten advarede mod ordet “sikker sex”, fordi det kunne give falsk tryghed og føre til risikokompensation (flere partnere/flere samlejer). Kronikken var en meningsartikel og byggede på datidens tal.
Siden da har systematiske gennemgange (bl.a. Cochrane, WHO 2019) vist, at når kondomet bruges konsekvent og korrekt, reduceres hiv-smitte sædvanligvis med tæt på 90 %. Forskere understreger dog stadig, at “sikker” egentlig bør læses som “sikrere”: Der findes ingen absolut garanti, kun risikominimering.
Sådan får du den bedste beskyttelse
- Brug kondom hver gang med nye eller lejlighedsvise partnere – uanset anden prævention.
- Kombinér med regelmæssig test (fx klamydia/gonoré efter nye partnere, hiv mindst én gang om året ved risiko).
- Vaccinér dig, hvor muligt – fx HPV og hepatitis B.
- Tal åbent om smittestatus, testresultater og præferencer – kemi trives bedst sammen med klar kommunikation.
- Følg den trin-for-trin-guide til korrekt kondombrug (se næste afsnit), og hav altid glidecreme ved hånden.
Bottom line: Kondomer er ikke perfekte, men de er din bedste alt-i-én-forsikring mod både graviditet og de fleste kønssygdomme. Gør det til en vane, ikke et forbehold.
De hyppigste fejl – og sådan bruger du kondomet rigtigt hver gang
Selv de bedste kondomer beskytter kun, når de bruges rigtigt. Følg guiden trin for trin – og se de mest almindelige fejl, så du kan undgå dem.
- Tjek udløbsdato og indpakning
Fejl: Pakker fra bunden af skuffen kan være for gamle, eller folien kan have fået en mikroskade i tasken.
Sådan gør du: Kig på datoen, mærk efter “luftpuden” i folien – der skal være lidt luft, så du ved, at der ikke er hul. - Åbn med fingrene – aldrig tænder eller sakse
Fejl: Bidemærker eller klip laver små rifter i latex, som først opdages, når det er for sent. - På med kondomet før penetration
Fejl: “Jeg tager det lige på, når jeg er tæt på…” – pre-ejakulat kan allerede indeholde sædceller og STI.
Sådan gør du: Find den rigtige rulleretning, klem reservoiret for at presse luft ud, og rul hele vejen ned. - Rul helt til roden
Fejl: Halvt pårullede kondomer glider lettere af og kan lække. - Brug rigeligt glidecreme
Fejl: Tørt sex = mere friktion = større risiko for brist.
Vælg: Vand- eller silikonebaseret til latexkondomer. Undgå olie (babyolie, vaseline, massageolie) – det nedbryder latex. - Ét kondom pr. samleje og pr. penetrationstype
Fejl: Samme kondom fra anal til vaginal sex kan flytte tarmbakterier og øge infektions- og bristrisiko. Skift også, hvis I går fra sex til oralsex – og vice versa. - Ingen “dobbelt-bagging”
Fejl: To kondomer oven på hinanden (eller kondom + kvindekondom) øger friktionen – og dermed risikoen for, at begge springer. - Hold ved roden ved udtrækning
Fejl: Kondomet kan glide af, når rejsningen aftager, og sæd løber ud.
Sådan gør du: Træk dig ud, mens penis stadig er erigeret, og klem ved roden med fingrene. - Opbevar mørkt, tørt og køligt
Fejl: Handskerum, radiatorskuffe eller stram pung udsætter kondomer for varme og friktion, som svækker materialet. - Vælg den rigtige størrelse og form
Fejl: For små kondomer kan briste; for store kan glide af.
Tip: Prøv forskellige længder, bredder og “skin-thin”-tykkelser – det giver både bedre pasform og mere nydelse.
Ekstra sikkerhed? En sæddræbende creme kan øge beskyttelsen sammen med kondom eller pessar, men er aldrig nok alene. (Kilde: Sundhed.dk – Barrieremetoder).
Sundhed.dk understreger, at barrieremetoders sikkerhed afhænger af korrekt og konsekvent brug. Tag derfor disse trin alvorligt hver gang.
Myter og misforståelser om kondomer – sandhedstjek
Kondomer er omgærdet af en hel del sejlivede myter. Her får du de mest almindelige – og hvorfor de ikke holder vand:
- “Kondomer er porøse og har huller, som virus kan passere.”
Sandheden: Moderne latexkondomer gennemgår elektronisk læktestning og overholder internationale standarder (ISO 4074). De er ikke permeable for hiv eller sædceller; problemer opstår primært ved forkert brug, brist eller afglidning. Påstanden dukkede bl.a. op i en kronik i Kristeligt Dagblad (2004), men er afvist af videnskabelige laboratorietest og feltstudier. (Kristeligt Dagblad) - “To kondomer er dobbelt så sikkert.”
Sandheden: Brug af to kondomer oven på hinanden (eller et internt + eksternt kondom samtidig) skaber friktion, der øger risikoen for at de begge går i stykker. Ét korrekt anvendt kondom er sikrest. - “Man kan skylle og bruge kondomet igen.”
Sandheden: Kondomer er engangsprodukter. Latex nedbrydes af kropstemperatur, friktion og ejakulat. Genbrug øger risikoen for både graviditet og STI markant. - “Kondomer brister hele tiden.”
Sandheden: Ved korrekt størrelse, god opbevaring og ordentlig teknik er brud sjældent (færre end 2 % i de fleste studier). De hyppigste årsager til brist er oliebaseret glidecreme, skarpe negle/smykker og for små kondomer. - “Sæddræbende midler alene er nok.”
Sandheden: Ifølge Sundhed.dk er sæddræbende creme ikke tilstrækkelig som eneste prævention. Den kan supplere kondom eller pessar men giver lav beskyttelse alene og kan irritere slimhinder ved hyppig brug. - “Hormonprævention beskytter også mod kønssygdomme.”
Sandheden: P-piller, spiral, p-ring osv. forebygger kun graviditet. De stopper ikke bakterier eller virus. Derfor anbefaler Sundhed.dk kondom ved risiko for STI – også når du bruger hormonel prævention. - “Har man latexallergi, kan man ikke bruge kondom.”
Sandheden: Der findes latexfri alternativer i polyurethan eller polyisopren, som giver sammenlignelig beskyttelse og kan bruges med alle typer glidecreme – også olie. - “Kondomer mindsker altid nydelsen.”
Sandheden: Pasform, tykkelse og korrekt glidecreme kan gøre oplevelsen næsten eller helt ligesom uden kondom. Mange oplever mere afslappet sex, fordi de slipper for bekymring om graviditet og STI. - “Kondomer er kun for penis.”
Sandheden: Interne kondomer (kvindekondomer) placeres i vagina eller anus og dækker delvist ydre kønslæber/omgivelser. De giver mere hud-til-hud-kontakt for penisbæreren og kan være en fordel mod fx herpes og HPV, fordi de dækker et større område.
Bundlinjen: Et enkelt kondom, der er opbevaret korrekt og bruges rigtigt hver gang, er stadig den eneste præventionsform, der både forebygger graviditet og beskytter bredt mod kønssygdomme.
Hvis uheldet er ude: bristet eller afglidet kondom – din akutte plan
Ro på – følg denne trin-for-trin-plan, hvis kondomet brister, glider af eller aldrig kom på. Du minimerer både graviditets- og smitterisiko, når du handler hurtigt og struktureret.
- Stop straks og træk dig ud – hold fast ved roden.
Det forhindrer yderligere udløsning/spild i skeden, endetarmen eller munden. - Tjek kondomet.
Luk enden med to fingre og pres let for at se, om der siver væske ud. Er det revnet eller tomt? Find den afglidne kondomdel, hvis den mangler, så den ikke bliver siddende. - Overvej nødprævention hurtigst muligt:
- Fortrydelsespille (gestagen-typen) – fås uden recept på apoteket. Tag den så hurtigt som muligt, helst inden for 72 timer (kan virke op til 120 timer, men effekten falder) (Sundhed.dk).
- Kobberspiral som nødprævention – kan lægges op af læge/jordemoder op til 5-7 dage efter samlejet og er den mest effektive metode, hvis du alligevel overvejer langtidssikring.
- Vurder risiko for kønssygdomme:
- Bestil test for klamydia og gonoré ca. 14 dage efter hændelsen (tidligere ved symptomer).
- Hiv-test: hurtigste laboratorietest kan tages fra dag 18, men de fleste tester ved 6 uger og 3 måneder for endeligt svar. Følg lokal anbefaling.
- PEP (post-ekspositionsprofylakse): Har din partner mulig hiv, skal PEP startes inden for 72 timer – kontakt skadestue eller infektionsmedicinsk afdeling med det samme.
- Undgå “husråd”.
Skyl ikke aggressivt med sæbe, cola, sprit eller andre midler – det irriterer slimhinderne og øger smitterisikoen. - Planlæg opfølgning:
- Book tid til test og evt. kontrolvaccinationer (hepatitis B, HPV).
- Hold øje med symptomer som udflåd, svie, udslet eller feber – og søg læge ved det mindste.
- Evaluér og lær:
- Tjek pasformen – kondomer brister oftere, hvis de er for små/store.
- Opbevar køligt og mørkt; undgå nøgler/varme handskerum.
- Brug kun vand- eller silikonebaseret glidecreme sammen med latex.
- Overvej dobbeltbeskyttelse (kondom + spiral/p-piller), hvis du vil minimere fremtidig risiko.
Sundhed.dk minder om, at kondomet er den eneste præventionsmetode, der både beskytter mod de fleste kønssygdomme og forebygger graviditet – men kun ved korrekt og konsekvent brug. Ved uheld kan fortrydelsespille eller kobberspiral drastisk reducere graviditetsrisikoen, og hurtig lægelig vurdering kan dæmme op for smitterisiko.
