Datemig.dkLampen flimrer. Du kommenterer det, men din partner svarer tørt: “Der er intet galt – du ser syner.” I det øjeblik bliver du ikke bare modsagt; du bliver rådet til at tvivle på dine egne sanser. Hvis situationen føles bekendt, er du langt fra alene – og du kan stå midt i et fænomen, der har fået psykologer, lovgivere og tusindvis af kvinder til at spidse ører: gaslighting.
Gaslighting er ikke en enkelt løgn eller et tilfældigt skænderi. Det er en systematisk strategi, der langsomt får dig til at spørge: “Er det mig, der er noget galt med?” Resultatet kan være alt fra snigende uro til fuldkommen selvfornægtelse – og det kan ske i parforhold, venskaber, på arbejdspladsen og i familielivet.
I denne artikel folder vi hele billedet ud: fra begrebets dramatiske rødder i 1930’ernes London-teater til de røde flag, du kan spotte i hverdagen, og de konkrete skridt, der hjælper dig med at genvinde din virkelighed. Undervejs ser vi også på beslægtede datingfænomener som love bombing og stonewalling, lovgivningen om psykisk vold – og ikke mindst, hvor du kan få akut hjælp, hvis du har brug for det.
Er du klar til at tænde lyset og se klarere? Lad os begynde.
Vigtigt før du læser: Disclaimer, lovgivning og hvor du kan få akut hjælp
Før du læser videre: Denne artikel er udelukkende til generel information om psykisk vold og manipulation. Den kan aldrig erstatte akut hjælp, lægefaglig vurdering eller juridisk rådgivning.
Akut fare? Ring straks 112.
Anonym hjælp døgnet rundt
- Lev Uden Vold – national hotline 1888 (24/7) • levudenvold.dk
- Danner – rådgivning, krisecentre & chat, bl.a. tilbuddet “Sig det til nogen” • danner.dk
- Exitcirklen – gruppeforløb mod psykisk vold • exitcirklen.dk
- Egen læge, autoriseret psykolog eller nærmeste krisecenter kan også hjælpe dig videre.
Lovgivning: Psykisk vold blev gjort strafbar i Danmark den 1. april 2019 via Straffelovens § 243. Gentagen, grov, nedværdigende og kontrollerende adfærd kan straffes med bøde eller fængsel i op til 3 år. Mange psykologer betragter gaslighting som en form for psykisk vold, hvilket understreges af både Lex.dk og artikler i Alt for Damerne.
Dokumentér alt – dagbogsnotater, skærmbilleder, lydbeskeder, e-mails. Din egen log kan være afgørende, hvis du senere ønsker juridisk eller professionel hjælp.
Hvis noget i denne artikel vækker bekymring hos dig, så ræk hellere ud én gang for meget end én gang for lidt. Ingen online guide må stå i vejen for, at du får den støtte, du har brug for.
Hvad betyder gaslighting – og hvor stammer begrebet fra?
Gaslighting betyder, helt kort, at én person systematisk får dig til at tvivle på dine egne sanser, minder og vurderinger for selv at opnå kontrol og magt. Det er en raffineret form for psykisk vold, hvor “virkeligheden” langsomt rykkes fra dig, så du bliver afhængig af manipulatorens version (Lex.dk).
Hvor kommer ordet fra?
- 1938: Teaterstykket “Gas Light” af Patrick Hamilton har premiere i London.
- 1940 & 1944: Filmatiseringer følger. I Hollywood-udgaven fra 1944 skruer ægtemanden op og ned for gaslamperne, nægter at det sker og får sin hustru til at fremstå sindssyg, så han frit kan franarre hende formuen.
Stykkets centrale manipulation blev så ikonisk, at “to gaslight” fra 1950’erne blev slang på engelsk for netop at få andre til at tvivle på deres virkelighed (Wikipedia).
Hvornår begyndte vi at sige det på dansk?
Ordet dukkede først for alvor op i danske medier omkring 2015. Siden er betydningen bredt ud til både:
- Private relationer – parforhold, familie, arbejdsplads.
- Samfundsniveau – fx politisk spin og misinformation.
Gaslighting versus almindelige uenigheder
Alle kan tage fejl eller lyve én gang. Gaslighting adskiller sig ved at være:
- Bevidst: Manipulatoren ved (mere eller mindre tydeligt) hvad der foregår.
- Systematisk og gentaget: Det fortsætter over tid og følger et mønster.
- Formålsstyret: Målet er at undergrave din dømmekraft og gøre dig usikker.
På dansk bruges også betegnelsen “crazy making” – fordi processen netop kan få dig til at føle, at du er ved at “blive skør”.
Tre hverdagsnære eksempler
- Benægtelse: Du viser et billede fra en fest, og din partner siger tørt: “Det dér billede er vist fra en helt anden dag. Du forveksler det igen.”
- Omskrivning af forløb: Efter en hård diskussion: “Du råbte af mig hele aftenen.” (Selv om det var dem, der råbte – du blev tavs).
- Følelsesetiketter: “Du er alt for sensitiv, ingen andre ville blive ked af det der.” – hvorefter samtalen drejes til, hvad der “er galt” med dig.
Et kort sideblik: Politik & medier
I den offentlige debat bruges gaslighting ofte om magthavere, der omfortolker fakta eller beskylder befolkningen for at “huske forkert”. Selvom mekanismen ligner, er konsekvenserne i nære relationer typisk mere direkte og skadelige for den enkelte.
Husk: Oplever du et mønster af ovenstående, kan der være tale om gaslighting – og professionel hjælp er tilgængelig.
Sådan foregår gaslighting i praksis: strategier, mønstre og kontekster
Gaslighting kan ligne et almindeligt skænderi på overfladen, men under facaden ligger et systematisk mønster, der over tid får dig til at tvivle på dig selv. Nedenfor kan du se de mest udbredte metoder, hvordan de hænger sammen – og hvor de typisk optræder.
Typiske strategier, der nedbryder din virkelighed
- Benægtelse og bortforklaring
“Det har jeg aldrig sagt” eller “Du husker forkert”. Manipulatoren afviser hårdnakket noget, du oplevede klart (Lex.dk; iFORM). - Bevidste løgne og omskrivninger
Historien ændres fra gang til gang: “Før sagde du X, nu siger du Y – kan du ikke selv høre, hvor forvirret du er?” Formålet er at gøre dig usikker på tidslinjen. - Stempling og nedgørelse
Du bliver kaldt “paranoid”, “hysterisk” eller “alt for følsom”. Ved at pathologisere dine følelser mister du troen på, at de er legitime (Alt for Damerne). - Afledning med irrelevante detaljer
Når du tager et konkret problem op, drejes samtalen pludselig over på dit toneleje, en gammel fejl eller noget helt tredje. Du glemmer, hvad det egentlige spørgsmål var (Lex.dk; iFORM). - Skyldvending
Konflikten præsenteres som din fejl: “Hvis du ikke var så sur, var jeg aldrig nødt til at hæve stemmen.” Skylden kastes tilbage på dig – og cirklen gentager sig. - Skiftende taktik
Dagen efter et raserianfald kommer en tårevåd eller kærlig undskyldning, “fordi jeg elsker dig så højt”. Den følelsesmæssige rutsjebane holder dig i tvivl om, hvilken version af personen der er den “ægte”.
To psykologiske kernekriterier adskiller gaslighting fra almindelige konflikter:
- Adfærden gentages konsekvent over længere tid.
- Der er (mere eller mindre bevidst) intention om at undergrave din tillid til din egen virkelighedsopfattelse.
Når begge kriterier er opfyldt, bliver effekten alvorlig: Du begynder at stole mere på den andens fortælling end på dine egne sanser (iFORM).
Hvor foregår gaslighting?
- Parforhold – det mest kendte scenarie, fordi intimitet og afhængighed giver manipulatoren let adgang til dine tanker.
- Familier – forældre kan udskamme eller bagatellisere et barns oplevelser (“Det var bare for sjov”).
- Arbejdsliv – en chef, kollega eller partner i et projekt kan twiste fakta for at beskytte egen position.
- Venner, kult- og sektmiljøer – alle relationer med klar magtubalance er udsatte (Lex.dk; Alt for Damerne).
I alle kontekster er magt og kontrol drivkraften, og afhængighed (økonomisk, følelsesmæssig, social) gør det sværere at bryde mønstret.
Mini-scenarier: Sådan kan det se ud
1. Partneren til festen
Du siger næste dag: “Jeg så dig flirte med hende ved baren.”
Han svarer: “Du må have set syner – lyset var dårligt, og du drak jo vin.”
Efterhånden begynder du at tvivle på, om det faktisk skete.
2. Chefen på kontoret
Mandag: Chefen lover, at du får ansvaret for et nyt projekt.
Fredag: “Nej, vi talte om, at du ikke var klar endnu.” – og du skældes ud for at være uopmærksom. Kollegerne hører kun hans version.
3. Forælderen og barnet
Barnet: “Jeg bliver ked af det, når du råber.”
Forælder: “Hold op, du er så dramatisk. Jeg hævede bare stemmen, fordi du altid overdriver.”
Barnet lærer, at egne følelser “ikke passer”.
Fællesnævneren? Oplevelserne bagatelliseres, historien ændres, og skylden placeres hos den anden.
Genkender du mønsteret, er første skridt at dokumentere dine oplevelser og søge fortrolig sparring – jo før, jo bedre.
Røde flag: Tegn på gaslighting, du kan genkende i hverdagen
Nedenfor finder du en hurtig tjekliste over adfærd, der – når den optræder systematisk – kan pege på gaslighting. Brug listen som et spejl, ikke som en dom: det afgørende er helhedsbilledet og din egen oplevelse.
- Mavefornemmelsen skriger, mens ordene siger ”alt er fint”
Eksempel: Du deler, at du føler dig utryg efter en fest, men får blot svaret: ”Du overreagerer, vi hyggede os jo bare.” - Du får negative etiketter hæftet på dig
Eksempel: ”Hold nu op, du er altså så paranoid” eller ”Du er vist bare stresset – tag en lur.” - Tvivl om egne sanser og hukommelse
Eksempel: Du viser en sms, der blev slettet, og hører: ”Det har jeg aldrig skrevet – du må have drømt.” - Konstante omskrivninger og åbenlyse løgne
Eksempel: Aftalen var kl. 18.00. Da personen kommer 19.30, hævdes det, at du flyttede tiden og bare har glemt det. - Irrelevante bebrejdelser flytter fokus – og skylden
Eksempel: Du spørger, hvorfor regningen ikke blev betalt. Svaret ender med at handle om, at du altid ”sætter en dårlig stemning”. - Du overtager modpartens version trods indre modstand
Eksempel: Efter mange diskussioner begynder du at sige ”ja, det er nok mig, der husker forkert”, selv når du kan mærke, det ikke passer. - Du går på æggeskaller
Eksempel: Inden du omtaler en ven, overvejer du hver sætning for ikke at udløse en nedsmeltning. - Stigende usikkerhed, angst og afhængighed
Eksempel: Du spørger oftere: ”Er det her okay?” – selv om det er helt almindelige ønsker eller behov. - Nedladenhed og intet rum til svar
Eksempel: ”Det forstår du ikke, du er ikke klog nok til det her” – og samtalen lukkes der.
Vigtigt: Enkeltstående episoder kan ligne punkterne ovenfor uden at være gaslighting. Kig efter gentagen, målrettet adfærd, der underminerer din virkelighedsopfattelse over tid.
Overvej at føre en oplevelseslog:
- Dato & tidspunkt
- Hvad skete der konkret? (ordlyd, handling)
- Hvordan reagerede du – og hvordan fik det dig til at føle?
Loggen hjælper dig med at spotte mønstre, styrke dit selvbillede og kan – hvis nødvendigt – bruges ved samtaler med psykologer, rådgivere eller myndigheder.
Konsekvenserne: Hvad gaslighting gør ved din psyke – og hvad tallene viser
Gaslighting er ikke blot en ubehagelig kommunikationsform – det er langtidsskadelig psykisk vold, som kan sætte dybe spor i både selvfølelse, identitet og helbred.
Psykologiske eftervirkninger, der går igen
- Gradvis usikkerhed og selvnedbrydning
Over tid mister du tilliden til din egen hukommelse og mavefornemmelse. Når modparten igen og igen “korrigerer” din version af virkeligheden, begynder du at tvivle på, om du overhovedet kan stole på dig selv. - Skyld, skam og angst
Mange oplever en nagende følelse af, at de selv må være problemet – præcis som gaslighteren påstår. Det fører ofte til angst, håbløshed og på længere sigt depression. - Afhængighed og isolation
Fordi din dømmekraft svækkes, kan du føle dig fanget: “Kun min partner forstår mig.” Samtidig glider venner og familie i baggrunden, enten fordi gaslighteren isolerer dig direkte, eller fordi du skammer dig over at række ud. - Kropslige stressreaktioner
Kronisk tvivl og alarmberedskab holder nervesystemet på overarbejde: søvnproblemer, hovedpine, mavepine og hukommelsesbesvær er hyppige følgevirkninger.
INFOBOKS: Hvorfor hukommelsen svigter
Vedvarende gaslighting udløser kronisk stress. Stresshormonet kortisol kan over tid påvirke hippocampus (hjernens hukommelsescenter) og præfrontal cortex (som styrer overblik og beslutninger). Resultatet er den “tåge” mange beskriver: ord forsvinder, tidslinjer glider sammen, og simple valg føles uoverskuelige. Det er ikke dig, der er “dum” – det er en helt normal biologisk reaktion på langvarig psykisk vold. Med ro, støtte og professionel hjælp kan hjernen heldigvis hele igen.
Hvor udbredt er psykisk vold?
Præcise tal varierer efter metode, men flere nationale undersøgelser peger på, at problemet er markant:
- 4 % af kvinder årligt – svarende til ca. 72.000 – oplever psykisk partnervold (VIVE-tal refereret i Alt for Damerne, 22.2.2023).
- 5,2 % af kvinder og 3,7 % af mænd har været udsat for psykisk vold fra nuværende eller tidligere partner det seneste år (TV 2, 3.1.2024).
Forskellene skyldes blandt andet, hvordan spørgsmålene stilles, og om der måles på hele befolkningen eller kun personer i parforhold. Fællesnævneren er klar: psykisk vold – herunder gaslighting – er udbredt og alvorlig.
Lovgivningen tager det alvorligt
Siden 1. april 2019 har psykisk vold været strafbart efter Straffelovens § 243. Gentagen, grov og kontrollerende adfærd kan give bøde eller fængsel i op til tre år. Domstolene lægger særlig vægt på mønsteret over tid – netop det, der kendetegner gaslighting.
Hvis du genkender dig selv i ovenstående, er du ikke alene – og du er ikke skyld i det, der sker. Husk, at professionel hjælp (psykolog, læge, Lev Uden Vold, Danner, Exitcirklen) kan være afgørende for at genopbygge din virkelighed og dit selvværd.
Gaslighting i datingkulturen: love bombing, stonewalling og ghostlighting – og hvordan du skelner
Kulturen omkring dating-apps, sociale medier og hurtige matchs har introduceret en hel ordbog af nye begreber. Nogle af dem dækker uhensigtsmæssige – og potentielt skadelige – mønstre, der kan overlappe med gaslighting. Her får du et hurtigt overblik over de tre mest forvekslede fænomener, og konkrete spørgsmål du kan stille dig selv, når du føler dig i tvivl.
Love bombing – Forelskelsesrus på turbo
Love bombing ligner i starten en drøm: “Du er den eneste, jeg nogensinde har ventet på!” Der er store ord, gaver, rejseplaner og måske en frieri-lignende intensitet allerede inden for få uger. I TV 2’s opsigtsvækkende case (læs historien her) beskriver både hovedpersonen og psykologen, hvordan den voldsomme charmeoffensiv blev optakten til senere psykisk vold.
- Kendetegn: Overstrømmende ros, hurtige løfter om fremtid, konstante beskeder og forventning om øjeblikkelig respons.
- Risiko: Når intensiteten først binder dig følelsesmæssigt (og tit økonomisk eller logistisk), skifter dynamikken til kontrol – fx via gaslighting eller andre former for psykisk vold.
Stonewalling – Når samtalen rammer en mur
Stonewalling betyder at lukke ned: Stilhed, bortforklaringer eller et blankt blik, der får dig til at føle, at du taler til en mur. Woman.dk peger på, at strategien kan stamme fra enten følelsesmæssig overvældelse eller bevidst straf (se de 9 tegn her).
- Kendetegn: Ét-ords-svar, emneskift, “jeg orker ikke det her nu”, fysisk eller digital tavshed i timer/dage.
- Forskellen til gaslighting: Der ændres ikke aktivt på din virkelighedsopfattelse. Men bliver tavsheden brugt systematisk til at få dig til at tvivle på dig selv eller som “straf”, kan det indgå i et gaslighting-mønster.
Ghostlighting – Spøgelsesdating med et twist
Ghostlighting kombinerer klassisk ghosting (personen forsvinder uden forklaring) med et manipulerende comeback: Vedkommende vender tilbage og giver dig skylden – “Du pressede mig jo væk” – så du begynder at tvivle på, hvad der egentlig skete. Femina kortlægger fænomenet her (læs artiklen).
- Kendetegn: Pludselig forsvinden, ingen svar, efterfulgt af tilbagevenden hvor ansvaret vendes mod dig.
- Risiko: At du kompromitterer dine egne grænser for at “redde” relationen – mens din oplevelse af hændelsesforløbet bliver undergravet.
Reality & medier: “gaslighting” som buzz-ord
I debatten om realityprogrammer – fx i Paradise – bruges ordet “gaslighting” flittigt til at beskrive alt fra taktik til dårlig tone (Ekstra Bladet). Husk: I virkelige relationer handler det ikke om spil, men om psykisk sikkerhed.
Hurtig guide: Sådan skelner du
- Gaslighting? Får du systematisk at vide, at du husker eller føler forkert? Skifter forklaringerne konstant?
- Stonewalling? Er tavsheden en midlertidig pause for selvregulering – eller et gentaget mønster for at undgå ansvar og få magt?
- Ghostlighting? Forsvinder personen uden varsel og returnerer med anklager, der gør dig skyldig i deres tavshed?
Når du er i tvivl – Kig på mønsteret, ikke enkelthændelsen
En enkelt rosendag, en tavs aften eller et udeblivende svar kan ske for alle. Det afgørende er hyppighed, formål og effekt på din selvopfattelse. Hvis du føler dig forvirret, skamfuld eller tiltagende usikker, så søg en neutral vurdering hos en betroet ven, professionel eller en af de specialiserede organisationer nævnt nederst i artiklen.
Genvind din virkelighed: Trin-for-trin til grænsesætning, dokumentation og hjælp
Følgende guide er tænkt som en praktisk støtte. Brug de trin, der giver mening for dig, og spring resten over – din sikkerhed og ro er førsteprioritet.
- Sæt ord på – og opsøg viden
Det første skridt er ofte at kalde manipulationen ved navn. Læs artikler, lyt til podcasten “Gaslight – en podcast om psykisk vold” og spejl dine oplevelser i andres (kilde: Alt for Damerne). Jo tydeligere du kan formulere, hvad der foregår, desto sværere bliver det for gaslighteren at sløre det igen. - Realitetstjek med tillidsfulde personer
Del konkrete hændelser – ordret hvis muligt – med en ven, et familiemedlem eller en rådgiver. Udefrakommende reaktioner kan give den “spejleffekt”, som gaslighting forsøger at fjerne (Alt for Damerne). - Hold dig til sagen
Når samtalen glider ud i angreb eller sidespor, gentag kort dit kernepunkt (“Jeg sagde nej til at låne flere penge”) og afslut roligt, hvis grænsen overskrides. Lad være med at “bide på krogen” af nye anklager (råd fra iFORM). - Dokumentér mønsteret
- Skriv dato, sted, hvad der blev sagt/gjort, og hvordan du følte det.
- Gem skærmbilleder, mails og beskeder i en skymappe eller på en ekstern harddisk.
- Opbevar beviser et sted, modparten ikke har adgang til.
En simpel log kan blive afgørende, hvis du senere ønsker juridisk rådgivning (Alt for Damerne; Lex.dk).
- Planlæg sikre pauser
Hvis dialogen koger, sig fx: “Jeg går en tur og svarer kl. 20.” Timeouts bryder en ond cirkel, før du drænes, og markerer, at du bestemmer over din egen tid (inspireret af Woman.dk). - Søg professionel hjælp
En autoriseret psykolog, Danner eller Exitcirklen kan hjælpe dig med personlige strategier, sikkerhedsplan og støttenetværk. Ring anonymt, hvis du er i tvivl – du forpligter dig ikke til noget ved første kontakt (Alt for Damerne; iFORM). - Kend dine rettigheder
Psykisk vold er strafbar efter Straffelovens § 243. Overvej at tale med en gratis retshjælp eller advokat, især hvis der er fælles økonomi eller børn. God dokumentation og en støtteperson øger chancen for, at du bliver hørt (Alt for Damerne; Lex.dk). - Digital og praktisk sikkerhed
- Skift adgangskoder og slå totrinsbekræftelse til.
- Gennemgå delte konti (netbank, e-Boks, streaming).
- Opdatér adressehemmelighed i CPR, hvis nødvendigt.
TV 2’s case viser, hvordan digitale snitflader kan bruges til kontrol – luk bagdørene i tide.
- Efterværn og heling
- Øv grounding-teknikker: træk vejret dybt, nævn fem ting du kan se, fire du kan røre, tre du kan høre.
- Byg netværk: sig ja til kaffe, sport eller samtalegrupper – selv når energien er lav.
- Få økonomisk overblik: tal med bank eller socialrådgiver.
- Anerkend ambivalens: savn og lettelse kan eksistere side om side. Det er normalt (TV 2-casen).
Heling er en proces, ikke en deadline – små skridt tæller.
Ressourceboks – gem den i telefonen allerede i dag
- Lev Uden Volds hotline: 1888 (døgnåben)
- Danner: danner.dk – rådgivning & krisecentre
- Exitcirklen: exitcirklen.dk – samtalegrupper mod psykisk vold
- Egen læge eller autoriseret psykolog: kan henvise til behandling og vurdere din sikkerhed
Husk: Du skylder ingen forklaring for at søge hjælp. Din oplevelse er gyldig, uanset hvad andre har bildt dig ind.
