Hvad er arveafgiften for børn? Undgå faldgruber og bevar mest muligt til dine arvinger

Mindre swipe, mere kemi handler i sidste ende om de relationer, der virkelig betyder noget – også når vi ikke længere er her til at like dem. Du har måske allerede fundet din store kærlighed, fået (bonus)-børn eller skabt et patchwork af familiebånd på tværs af Tinder-matches og tidligere forhold. Men hvad sker der med formuen, boligen og opsparingen, når kærlighedshistorien en dag får sit sidste punktum?

For de fleste forældre er svaret indlysende: Børnene skal have så meget som muligt. Alligevel ender alt for mange kroner hos Skat – ikke fordi reglerne er urimelige, men fordi vi glemmer at planlægge. Arveafgift (boafgift), årligt skiftende bundfradrag, skatteregler for gaver og forskud, testamente-jura og uskiftet bo kan virke som uromantiske buzzkill-emner … lige indtil man opdager, hvor stor forskel de gør for familiens økonomi.

I denne guide klæder vi dig på til at swipe til højre på de rigtige paragraffer og ghoste de dyre faldgruber. Med konkrete 2025-tal, kommende lovændringer og lavpraktiske eksempler viser vi dig, hvordan du:

• forstår hvor meget dine børn reelt betaler i arveafgift, og hvorfor det ændrer sig løbende,
• bruger gaver, arveforskud og testamente til at optimere arven,
• sikrer både din significant other og dine særbørn uden at sætte familiefreden over styr.

Læs med – og giv dine arvinger en kærlighedserklæring, der rækker længere end dine dating-matches: en planlagt og afgiftsoptimeret arv.

Disclaimer og overblik: Hvad betaler børn i arveafgift – og hvorfor planlægning betyder noget

DISCLAIMER: Indholdet her er generel information og kan ikke erstatte individuel juridisk eller skatteretlig rådgivning. Satser, bundfradrag og regler for ændring af bo- og tillægsboafgift reguleres årligt. Derudover kan politiske aftaler ændre lovgivningen med kort varsel. Rådfør dig derfor altid med en advokat eller revisor, før du træffer beslutninger om arv, gaver eller testamente.

Hurtigt overblik – Nøgletal pr. 2025

Modtager	Boafgift	Tillægsboafgift	Effektiv sats
Ægtefælle	0 %	0 %	0 %
Børn/børnebørn (livsarvinger)	15 %	–	15 %
Fjernere arvinger (nevøer, niecer, venner m.fl.)	15 %	25 %	≈ 36,25 %

• Bundfradrag i boet: 346.000 kr. (2025). Fradraget gælder for hele boet samlet – ikke pr. arving. Afgiften beregnes, før arven fordeles mellem arvingerne.
• Boafgift (15 %) rammer børn og andre “nære” modtagere for den del af arven, der ligger over bundfradraget.
• Tillægsboafgift (25 %) lægges oven i boafgiften for fjernere arvinger, hvilket samlet giver ca. 36,25 %.
• Satser og fradrag indeksreguleres årligt – tjek altid de nyeste tal, før du handler.

Kilde: Bolius, “Få styr på arvereglerne og hvad der sker med din bolig, når du dør” (2025)

Hvorfor planlægning betyder noget

1. Mere i børnenes hænder: Hver 1.000 kr. du flytter lovligt ud af boet før dødsfaldet, sparer typisk børnene 150 kr. i boafgift (15 %).
2. Likviditet i boet: Afgiften skal betales, før arven kan udbetales – mangler der kontanter, kan bolig eller aktier skulle sælges i utide.
3. Fleksibilitet til særbørn og samlevere: Et testamente og systematisk gaveplan kan sikre en mere balanceret fordeling, end arvelovens standardregler giver.
4. Forbered dig på lovændringer: Satser for søskende, nevøer og niecer kan ændre sig i 2027 – hold øje med lovprocessen og justér planen i tide.

Bottom line: Start i god tid, hold dig opdateret på satserne, og få professionel sparring. Det er den sikreste vej til, at dine børn får mest muligt ud af arven – og mindst muligt ender i statskassen.

Satser, arveklasser og ændringer: Hvem betaler hvad i dag – og hvad ændrer sig i 2027?

Første skridt er at forstå, hvem der falder i hvilke arveklasser – for satsen følger som hovedregel arveklassen.

1. 1. arveklasse – ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn):
   • Ægtefælle betaler 0 % i boafgift.
   • Børn og børnebørn betaler 15 % i boafgift af det, der ligger over boets bundfradrag (346.000 kr. i 2025).
   • Børn er tvangsarvinger, dvs. de har krav på deres tvangsarv (mindst 1/4 af boet, medmindre loftet på tvangsarv pr. barn nås).
   • Samlever kan også høre til denne “nære” gruppe, hvis I har haft fælles bopæl i mindst to år eller har fælles barn – satsen er da 15 %.
2. 2. arveklasse – forældre, søskende* og deres linje:
   • Indtil 31. dec. 2026 gælder en samlet effektiv sats på ca. 36,25 % (15 % boafgift + 25 % tillægsboafgift).
   • *OBS! Nyt fra 1. jan. 2027: Hel-, halv- og adopterede søskende rykker ned på 15 % (kun boafgift, ingen tillægsafgift). Det er allerede vedtaget lov.
   • Forældre, niecer/nevøer m.fl. forbliver foreløbigt på den høje sats, medmindre andet vedtages politisk (se forslag nedenfor).
3. 3. arveklasse – bedsteforældre og deres børn (onkel/tante):
   • Samme sats som anden arveklasse (p.t. ca. 36,25 %).

Sådan opstår den “mystiske” 36,25 %
Fjernere arvinger rammes først af 15 % boafgift. Derefter beregnes en tillægsboafgift på 25 % af det, der er tilbage. Matematikken giver en samlet effektiv afgift på 1 – (1 – 0,15) × (1 – 0,25) ≈ 36,25 %.

Eksempler med runde tal (2025-satser)

• Ægtefælle alene: Boet er 1 mio. kr. efter bundfradrag. Afgift 0 kr.
• To børn uden ægtefælle: Boet er 1 mio. kr. – bundfradrag 346.000 kr. = 654.000 kr. Boafgift 15 % = 98.100 kr. Netto arv til deling: 555.900 kr.
• Søster i 2026: Boet 500.000 kr. – bundfradrag 346.000 kr. = 154.000 kr. Boafgift 15 % = 23.100 kr. Rest 130.900 kr. Tillægsafgift 25 % = 32.725 kr. Samlet afgift 55.825 kr. (≈ 36,25 %).
• Søster i 2027: Samme bo giver kun boafgift 23.100 kr. – ingen tillægsafgift.

Kig fremad: Mulige ændringer for niecer/nevøer

Regeringen har foreslået, at niecer og nevøer fra 1. januar 2027 også skal nøjes med 15 %, når afdøde er barnløs. Forslaget er ikke vedtaget pr. 28-01-2026 og kan blive justeret eller helt falde. Følg lovprocessen tæt, hvis det har betydning for din familie.

Kilder:
Bolius, “Få styr på arvereglerne…” (2025)
Kristeligt Dagblad, “Regeringen vil sænke arveafgift for nevøer og niecer” (2025)

Gaver og arveforskud: Sådan reducerer du lovligt boet, så børnene arver mere

En af de mest effektive – og helt lovlige – måder at skrumpe boet på, er at begynde gavegivningen, mens du stadig er i live. Jo lavere værdi, der ligger i boet den dag, du dør, jo mindre boafgift skal børnene betale.

1. Årlige afgiftsfrie beløb (tal for 2025)

• Børn og børnebørn (livsarvinger): Op til 76.900 kr. pr. giver pr. kalenderår.
• Svigerbørn: Op til 26.900 kr. pr. giver pr. kalenderår.
• Beløbsgrænserne indeksreguleres årligt – tjek de aktuelle satser hos Bolius eller Skat, før gaverne overføres.

Går gaven over beløbsgrænsen, udløser det gaveafgift:

• 15 % til nære modtagere (fx børn).
• Effektiv sats på ca. 36,25 % til fjernere modtagere (15 % boafgift + 25 % tillægsboafgift).

Eksempel: Flyt over 300.000 kr. Om året – Helt afgiftsfrit

Et forældrepar med to voksne børn kan i 2025 give:

2 forældre × 2 børn × 76.900 kr. = 307.600 kr.

– og dét hvert eneste år uden én krone i afgift, hvis beløbsgrænsen respekteres.

2. Arveforskud vs. Almindelig gave

En gave og et arveforskud beskattes ens, men arveforskuddet indgår i boopgørelsen efter din død. Husk derfor at:

• Dokumentere både beløb og dato (en simpel gavebrev-skabelon eller bankkvittering er nok).
• Notere, om beløbet er tænkt som ”arveforskud”. Revisor eller bobestyrer skal kunne finde tallene.
• Holde styr på årstal og beløbsgrænser, så du ikke utilsigtet udløser gaveafgift.

3. Fast ejendom: Gældsbrev + årlig gældseftergivelse

Ved familieoverdragelse af en bolig bruges ofte denne tretrinsraket:

1. Børnene køber ejendommen til seneste offentlige vurdering minus 15 %. (Ved arv kan det være minus 20 %, men ved køb er det minus 15 %).
2. En del af købesummen finansieres med et rentefrit familiært gældsbrev.
3. Forældrene nedskriver derefter gælden hvert år med de afgiftsfrie beløb (fx 76.900 kr. pr. forælder pr. barn).

Resultat: Børnene ender reelt med en billig bolig, mens forældrenes bo skrumper løbende – helt inden for reglerne.

4. Praktiske huskeregler

• Gør det skriftligt: Gem kontoudskrifter, gavebreve og lånedokumenter.
• Hold øje med indexreguleringen: Beløbene ændrer sig hvert år pr. 1. januar.
• Koordiner med testamentet: Store arveforskud kan kræve ”kredit” i boopgørelsen, hvis søskende skal stilles ens.
• Brug professionel rådgivning: En revisor eller advokat kan sikre, at den samlede plan både skattemæssigt og juridisk hænger sammen.

Med en konsekvent gave-strategi kan du over 10-15 år flytte flere millioner videre til næste generation, uden at staten får del i kagen – men kun hvis reglerne følges til punkt og prikke.

Testamente: Styr fordelingen, beskyt samleveren og brug reglerne om tvangsarv klogt

De fleste bliver overraskede over, hvor meget “standardpakken” i Arveloven egentlig styrer, hvis man ikke får skrevet et testamente. Arveloven fordeler automatisk midlerne efter arveklasserne, og loven kender hverken dine personlige ønsker, dine børns økonomiske situation eller din samlever. Derfor er et testamente nøglen til at styre:

• hvem der arver – og i hvilken andel
• hvordan arven udbetales (kontant, båndlagt, gennem virksomhed mv.)
• om du vil favorisere en samlever, særbørn eller et godt formål

Friarv vs. Tvangsarv – De to “slagmarker” i et testamente

1. Tvangsarv
   Børn og ægtefælle kan aldrig helt skubbes ud. De har krav på 25 % af den arv, de ellers ville have fået, hvis der ingen testamente fandtes. I praksis kalder man disse 25 % for tvangsarven.
   Loft pr. barn: Tvangsarven til et enkelt barn kan højst udgøre 1.510.000 kr. (2025-tal, reguleres årligt). Har du store værdier, kan loftet bruges aktivt til at begrænse et barns andel, så der bliver mere friarv at fordele til andre ønsker.
2. Friarv
   De resterende 75 % af arven er dine frie midler. Dem kan du med et testamente give til:
   • samlever (der ellers intet arv har krav på)
   • et eller flere særbørn i andre procenter end standarden
   • velgørende foreninger eller fonde (evt. som “30 %-løsning” omtalt senere i artiklen)

Samleveren – Den oversete risiko

Samlevere arver ikke automatisk, uanset om I har boet sammen 10 uger eller 25 år. Det eneste, loven giver, er mulighed for skattefavorabel boafgift (15 %), hvis I har haft fælles bopæl i min. to år eller fælles barn. Men arven er stadig nul kroner uden et testamente.
Vil du sikre, at din partner kan blive boende eller blot beholde jeres opsparing, skal det skrives direkte ind som arv eller legatarudlæg.

Sådan opretter du et gyldigt notar-testamente

• Formularen er gratis at skrive selv; juridisk rådgivning anbefales, hvis fordelingen er mere avanceret.
• Print to ens eksemplarer og bestil tid hos notaren (ofte via domstol.dk).
  Gebyr: 300 kr. (2025) – betales på stedet.
• Du underskriver foran notaren, der bekræfter din identitet. Notaren arkiverer det ene eksemplar elektronisk; det andet får du med hjem.
• Kan du ikke møde op, tilbyder de fleste retter en udeblivende notar mod ekstra gebyr, fx hvis du er sengeliggende.

Tip til det praktiske

Opdater testamente og forsikringsbegunstigelser efter store livsbegivenheder (ægteskab, barn, skilsmisse). Husk også, at livsforsikringer går uden om boet; de udbetales direkte til den begunstigede og påvirker ikke tvangsarven.

Kilde: Bolius, “Få styr på arvereglerne og hvad der sker med din bolig, når du dør” (2025)

Uskiftet bo og samlivsformer: Hvornår giver det mening – og hvad betyder det for børnenes arv og afgift?

Uskiftet bo – kort fortalt

Når en gift person dør, kan den længstlevende ægtefælle i et fælleseje (og visse særejeformer, der bliver til fælleseje ved død) vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at:

• børnenes arv først udbetales, når længstlevende selv dør eller vælger at skifte,
• boafgiften af børnenes arv udskydes til det endelige skifte – staten får altså først sin andel senere,
• længstlevende beholder rådigheden over alle fælles aktiver og passiver.

Fordelene for længstlevende

1. Likviditet og tryghed: Man undgår at skulle udbetale arv til børnene med det samme og kan fortsætte den daglige økonomi uforstyrret.
2. Skatte- og afgiftsmæssig udsættelse: Boafgiften på børnenes arv betales først ved skiftet – ofte mange år senere.
3. Mere fleksibilitet: Længstlevende kan omlægge investeringer, sælge bolig, købe ny osv. uden at skulle afregne med arvingerne undervejs.

Ulemper og faldgruber

1. Særbørn skal give samtykke: Er der børn fra tidligere forhold, kan de nægte uskiftet bo – eller kræve en økonomisk sikkerhed.
2. Forvalteransvar: Længstlevende skal bevare formuen for børnene. Misbrug eller uforsvarlig investering kan føre til krav om erstatning.
3. Nyt ægteskab udløser skifte: Ønsker længstlevende at gifte sig igen, skal boet som udgangspunkt skiftes først, og børnenes arv falder til betaling.
4. Manglende overblik: Jo længere tid der går, desto sværere bliver det at rekonstruere formueudviklingen. Få derfor løbende værdipapir- og saldoudtog, så der ikke opstår tvivl.

Kontrast: Papirløst samliv

Lever I sammen uden vielsesattest, findes ingen legal arveret til samleveren – heller ikke efter 20 år på sofaen. Dør den ene, arver børnene (og evt. andre slægtninge) straks efter Arvelovens klasser:

• Samleveren får intet, medmindre der ligger et testamente.
• Er boet bundet i en fælles bolig, kan dødsboet forlange boligen solgt eller samleveren skal købe afdødes andel. Det kan tvinge familien til at flytte.
• Den privilegerede fortrinsret til helårsboligen, som ægtefæller har, gælder ikke for samlevere.

Praktiske greb, der sikrer både børn og længstlevende

• Testamente: Fordel friarven, så samlever/ægtefælle kan blive siddende i boligen. Overvej ubetinget ejendomsret eller brugsret.
• Livs- og pensionsforsikringer: Indsæt ”navngiven begunstiget” (fx samleveren) – udbetalinger sker uden om boet og uden boafgift.
• Ægtepagt & særeje: Ønsker I ikke uskiftet bo, kan særeje sikre, at formuen deles ved første dødsfald, så børnene får arv med det samme.
• Likviditetsplan: Gennemgå konti, værdipapirer og realkreditlån. Hvor kommer kontanterne fra, hvis der skal betales boafgift, samtidig med at den længstlevende har brug for daglige penge?

Vil I bruge uskiftet bo – eller undgå det – så få skriftlig rådgivning fra en advokat, og indhent børnene (især særbørnene) på banen, før det bliver aktuelt. Små misforståelser kan koste dyrt i familiesammenhold og kroner.

Kilde: Bolius, “Få styr på arvereglerne og hvad der sker med din bolig, når du dør” (2025)

Bolig, værdiansættelse og avancerede greb: Arveudlæg, udlandet og 30 %-løsningen

De fleste formuer ligger i boligen, pensionskonti eller virksomhed – men i dødsboet er det ofte fast ejendom, der afgør, hvor meget børnene reelt får udbetalt. Her er tre tekniske greb, der kan flytte markante kroner fra boet og over til arvingerne, hvis de bruges rigtigt.

1. Arveudlæg af fast ejendom – 20 %-reglen

• Grundreglen: Når alle arvinger er enige, accepterer Skattestyrelsen typisk, at en ejendom værdisættes til seneste offentlige ejendomsværdi minus 20 %. Det gælder, uanset om børnene beholder huset eller straks sælger det videre.
• Hvorfor det virker: Jo lavere værdi, jo mindre boafgift. Arver børnene en villa med en offentlig ejendomsværdi på 4 mio. kr., kan den nedskrives til 3,2 mio. kr. — en papirsbesparelse på 800.000 kr. Med 15 % boafgift sparer boet 120.000 kr.
• Uenighed mellem arvinger? Er blot én arving imod, kan værdien kræves sat til den skønnede handelsværdi, ofte fastlagt af en mægler eller valuar. Vær derfor enige om modellen og få den aftalt tidligt i dødsboet.
• Særligt for børn, der selv vil overtage boligen: De undgår både markedsprisen og omkostninger til ejendomsmægler. Aftal evt. et bodelingskreditlån, hvis et barn ikke kan finansiere hele overtagelsen på én gang.

Kilde: Bolius, “Få styr på arvereglerne…” (2025)

2. Udenlandsk ejendom – national ret slår dansk testamente

• Lex rei sitæ: Ejendomme beskattes og arves efter loven dér, hvor de ligger. Et feriehus i Spanien følger spansk arvelov – ikke dansk.
• Potentielle fælder:
  1. Nationale tvangsarveregler kan være skrappere end de danske.
  2. Der kan opstå dobbeltbeskatning, hvis landet ikke har overenskomst med Danmark.
  3. Lokale skattefrister er ofte kortere end de danske dødsbofrister.
• Dit værktøj: Europæisk arveforordning giver mulighed for at vælge, at hele arven skal behandles efter dit “habitual residence”-lands lov. Men Danmark har undtaget sig, så ordningen gælder kun, hvis du har valgt et andet EU-land som bopælsland. Derfor er lokal juridisk rådgivning uundværlig.
• Praktisk tip: Opret et lokalt testamente for den udenlandske ejendom og lad en dansk rådgiver koordinere, så boet ikke rammes af modstridende bestemmelser.

Kilde: Bolius, samme artikel

3. 30 %-løsningen – Når fjernere arvinger skal have mere ud

Modellen er mest kendt til søskende, nevøer/niecer eller andre slægtninge, der ellers betaler samlet 36,25 % (15 % + tillægsboafgift). Ved at indsætte en afgiftsfri, velgørende organisation som medarving kan den betale boafgiften for de øvrige arvinger, så deres nettoudbytte øges, selvom de modtager en mindre brøkdel af boet.

1. Koncept: Velgørende organisationer er helt afgiftsfri. De betaler afgiften af hele boet mod at modtage en procentdel (typisk 10-30 %) af arven.
2. Eksempel med 1 mio. kr. til en søster:
   A) Direkte arv: Søster får 1.000.000 kr. minus 362.500 kr. = 637.500 kr.
   B) 30 %-model: 700.000 kr. til søster, 300.000 kr. til velgørenhed, som påtager sig at betale 15 % af 700.000 kr. (=105.000 kr.) og 25 % tillægsafgift af 595.000 kr. (=148.750 kr.). Netto til søster: ca. 595.000 kr. + organisationens betaling af afgiften = 700.000 kr. Søster står altså med 62.500 kr. mere end uden modellen.
3. Hvornår giver det mening? Typisk når alle arvinger er i 2. eller 3. arveklasse – ikke når arven går til børn (15 %).
4. Vigtigt: Små ændringer i satser, bundfradrag eller boets størrelse kan gøre modellen dyrere. Brug derfor altid en advokat eller revisor til at simulere tallene.

Kilde: DR, “Vil du undgå arveafgift?…” (2015) – beregn altid med aktuelle satser.

Husk: Få dine planer regnet grundigt igennem af en boadvokat eller dødsborevisor. En enkelt forkert forudsætning eller tidsgrænse kan vende regnestykket på hovedet og koste arvingerne dyrt.