Kender du følelsen af, at hele hyggen går i stå, når I sidder to med krydsordsbogen – og ledetråden “takkelage” spærrer vejen til det sidste, tilfredsstillende klik i hjernebarken? Hvad pokker betyder ordet egentlig, og hvorfor spænder det lige fra sejlskibe til stereoanlæg?
På DateMig tror vi på, at den bedste kemi opstår, når to hjerner leger sammen. Derfor får du her en lynhurtig, men grundig guide til alle de mulige “takkelage”-svar i krydsord – fra ultrakorte trebogstavsløsninger til de lange, tekniske sammensætninger, som får selv den garvede søulk til at pudse brillen.
Så snup en kop kaffe, træk din date tættere på, og gør jer klar til at knække næste krydsord på rekordtid. Mindre famlen, mere grin – og masser af plads til den gode kemi.
Hvad betyder ‘takkelage’? Fra skibets tovværk til hverdagens “setup”
Takkelage er oprindeligt et maritimt fagsprog – de snore, kæder og beslag, der holder et skibs master, sejl og bomme på plads. Forestil dig et sejlskib: alle rebene (tovværket), taljerne, blokke og wirer, der sørger for at fordele kræfterne, justere sejlenes vinkel og i det hele taget holde hele “skibets skelet” oprejst, hører under takkelagen. I nogle ordbøger står det side om side med ordet rigning, som er den samlede betegnelse for både stående gods (de faste wirer) og løbende gods (de reb, der reguleres under sejlads).
Selv om ordet altså er født på havet, har det for længst sat kurs mod landjorden og bredt sig til nye betydningslag. I moderne dansk kan takkelage bruges som et lidt billedligt synonym for
- udstyr – fx “fotografens takkelage fyldte hele stuen”,
- apparatur – især når noget består af mange ledninger, stag og dimser,
- opsætning eller “setup” – “vi skal lige have takkelagen klar, før vi går i gang med koncerten”.
I krydsord kan ledetråden derfor både pege i en ren maritim retning eller mere generelt på “alt det tekniske grej, der får noget til at virke”.
Når du møder ledetråden “takkelage” i et puslespil af bogstaver, er det altså værd at spørge sig selv: Er temaet søfart, hvor svar som tovværk eller rigning er oplagte? Eller handler det om hverdagens elektronik, hvor mere neutrale ord som udstyr eller anordning passer bedre? Den dobbelte betydning er netop, hvad der gør ordet så velegnet som krydsordsknude – og så tilfredsstillende at få løst.
Takkelage-svar på 3–4 bogstaver
Når krydsordet efterlyser takkelage på blot tre-fire bogstaver, handler det ofte om at ramme kernen af skibets tovværk – eller det udstyr, vi i daglig tale kalder “setup’et”. De korte ord er guld værd i små felter, fordi de lynhurtigt låser mange krydsbogstaver op.
Typiske 3-bogstavsbud (maritim og overført):
- reb – det rene tovværk; kan også dække “snor” i hverdagssprog.
- tov – nær synonym til reb, bruges ofte i ældre krydsord.
- rig – hele skibets mast- og sejlsystem; i IT-kontekst ses “rig” som opsætning.
Gode 4-bogstavsløsninger:
- mast – den centrale “pæl” alt tovværk samles om.
- sejl – det, rebet holder; bruges billedligt om “fremdrift”.
- spil – tromlen, der hejser tovværk; i daglig tale også “spil” som apparat.
- grej – samlebetegnelse for udstyr, ofte den overførte betydning af takkelage.
| Svar | Længde | Primær betydning | Ekstratip |
|---|---|---|---|
| reb | 3 | Tovværk | Starter ofte med R- i krydsord |
| tov | 3 | Tykke liner | O-V endelse er sjælden – god krydslås |
| rig | 3 | Mast/sejl-system | Kan skrives som “rigg” på norsk |
| mast | 4 | Lodret bærende stolpe | M og T er hyppige hjørnebøger |
| sejl | 4 | Fremdriftsflade | J-L slutning er markant |
| spil | 4 | Hejsesystem | Vokalfattigt – nemt at spotte |
| grej | 4 | Udstyr | E-J giver få alternativer |
Husk, at krydsordskonstruktører elsker at bøje ordene: “rebet” (5), “tove” (4), “rigge” (5). Tjek derfor altid, om dine eksisterende bogstaver kræver ental, flertal eller bestemt form, før du låser svaret fast.
Takkelage-svar på 5 bogstaver
Fem bogstaver er lidt af et sweet spot i krydsord: De er korte nok til hurtigt at falde på plads, men lange nok til at give konstruktøren et teknisk maritimt udtryk at lege med. Når du ser ledetråden “takkelage” i denne længde, er sandsynligheden høj for, at løsningen er et reelt fagord fra rigningens verden – eller et ord, der er gledet over i dagligsproget som en metafor for “opsætning” eller “mekanik”.
Talje er den klassiske femmer. I skibssproget er det en blok og talje, altså to (eller flere) blokke med tov imellem, der giver mekanisk fordel til at hale tunge byrder. I overført betydning kan “talje” også dække et simpelt træk- eller hejseværk på værkstedet – så dukker ordet fx op i tekniske krydsord uden maritime antydninger. Bogstavmønsteret T A L J E er også taknemmeligt, fordi de to vokaler gør det nemt at forbinde på kryds og tværs.
Skøde (udtales “skø̄-de”) er linen, der trimmer sejlet, men her opstår en fin dobbeltbetydning: I hverdagen tænker mange på et skøde som et ejendomsdokument. Ser du derfor en temacollage-kryds med huse og skibe blandet sammen, kan ordet løse to ledetråde på én gang. Vær dog opmærksom på ø’et; nogle krydsordsløbere skriver SKOEDE, hvis diagrammet kun rummer standardbogstaver.
Stage er en anden hyppig kandidat. På dækket er en stage en lang stang – f.eks. en bomstage – der holder forstaget ude ved lens. Ordet er samtidig generisk nok til at betyde “stang” eller “pæl” i andre sammenhænge, hvilket gør det fleksibelt som krydsordsløsning. Af andre fembogstavs-muligheder ser du tit:
- Anker – selve holdet til bunden, men i overført betydning et “fast holdepunkt”.
- Spile – verbet at udspænde sejlet; substantivet bruges om den tynde liste i sejldugen.
- Liner – flertalsform af “line”; ofte brugt hvor ordet skal være engelskfarvet.
- Klyds – en øsken eller klampe til tovværk; lidt niche, men elsket i sværere kryds.
Husk til sidst de klassiske tjekpunkter: talje og skøde veksler sjældent mellem ental og flertal, mens anker kan blive til ankre; overvej derfor om et “R” i enden kan være en joker. Kig på vokalerne – især Ø/AE-problemstillingen – og brug krydsbogstaver til at teste, om du har brug for bløde konsonanter (J/G) eller hårde (K/T). Så er du godt rustet til at nappe enhver femmer, der gemmer sig bag ordet “takkelage”.
Takkelage-svar på 6–8 bogstaver
På seks til otte bogstaver finder du krydsordsløsningerne, der balancerer mellem det helt tekniske og det mere generelle – de er lange nok til at rumme nuance, men korte nok til at dukke op i selv kompakte diagrammer.
De mest rendyrkede maritime ord i denne længde er ofte taljer (blok & løbeblok), skøder (liner til sejltrim), tovværk (samlet betegnelse for alle reb) og takkel (bruges også om fiskeredskab). Når ledetråden nævner “sejlads”, “rig” eller “blok”, er det her, du skal kigge først.
Krydsordskonstruktører elsker også de mere overførte svar som udstyr og apparat. Disse passer perfekt, hvis stikordet lyder “gear”, “set-up”, “mekanik” eller blot “takkelage” i bred betydning – altså alt det grej, der får noget til at fungere.
Står du med mønstre som _A_LJER eller S_OE_ER, så husk at flertalsformen ofte er valgt for at ramme præcis 7 bogstaver. Tjek også stavemåder: tovværk kan snige sig ind som tovvaerk uden æ, og engelske krydsord kan finde på at bruge rigging (7) som dansklånt form.
Endelig: ord som taljer og takkel kan optræde i andre felter som verbet “at takle” (fodbold), men hvis længden er 6-8 bogstaver og temaet er udstyr, er sandsynligheden stor for, at du har fundet dit maritime match.
Lange løsninger og sammensætninger (9+ bogstaver)
Til de længere felter på 9 bogstaver eller derover går krydsordsmageren ofte efter ord, der rammer den præcise maritim-tekniske betydning af takkelage – eller hæver sig lidt og bruger et poetisk billede på alt det “gear” og “setup”, der holder ting sammen. Her er nogle af de mest almindelige, som det kan betale sig at have på rygraden:
- anordning – generelt ord for mekanisk opstilling eller udstyr.
- fortøjning – det samlede system af trosser og pullerter, der holder skibet.
- ledningsnet – billedligt “tovværk” af kabler, rør eller elektricitet.
- kabelføring – konkret installering af kabler; bruges også inden for IT.
- rigning/rigging – selve mast- og sejlsystemet; engelske låneform optræder ofte.
- løbendegods & ståendegods – henholdsvis bevægeligt og fast tovværk; i krydsord typisk uden mellemrum.
Læg mærke til at sammensætninger som løbende gods næsten altid skrives i ét (LØBENDEGODS), og at bogstaver med diakritiske tegn bliver normaliseret – fx “kabelfoering” i meget gamle skander. Visse ord findes i både dansk og engelsk stavemåde (rigning/rigging), så krydsbogstaverne afgør, hvilken variant der rammer feltet.
Når du mangler de sidste brikker, så kig efter endelser som -ning, -net eller -ring; de signalerer ofte “samling af dele”. Hold også øje med om opgaven spiller på den overførte betydning (“it-takkelage” → ledningsnet) eller holder sig til skibsterminologien. Jo længere ord, jo større chance for, at konstruktøren har valgt en specifik, næsten lyrisk term – så giv klassikerne ovenfor et skud, før du begynder at google hele rigningen.
Sådan knækker du ‘takkelage’: tip, bogstavmønstre og faldgruber
Start med at lægge dine krydsbogstaver på bordet: Har du _A_K_E_ kan du hurtigt se, om det leder mod tackle (engelsk låneord) eller takkel (fiskeredskab). Kontrollér også bøjninger – mange løsninger skifter blot endelsen: rigning → rigging, talje → taljer, tovværk → tovværket. Hvis felterne virker for snævre, så test både ental/flertal og bestemt/ubestemt form; en ekstra -et eller -en gør ofte hele forskellen.
Se dernæst på selve ledetråden – krydsord lader gerne temaet bestemme tonen. Står den i en rubrik om skibe, er svaret sjældent apparat; omvendt kan en moderne elektronikguide mene setup eller udstyr. Maritime nøgleord (mast, skøde, talje) adskiller sig tydeligt fra hverdagsudtryk (grej, anordning) og tekniske termer (kabelføring, ledningsnet). Hvis du møder engelske hints som “rig” eller “gear”, så tænk på, at krydsordskonstruktøren kan vælge både fordanskede (rigning) og originale stavemåder (rigging).
Slutteligt kommer finpudset: Husk forskellen på Æ/Ø/Å og de ældre former AE OE AA; ældre krydsord kan snige taakelage ind, hvor nyere vælger tåkelage. Sammensætninger skrives oftest uden mellemrum – løbendegods, ståendegods – og kan stjæle værdifulde felter. Tjek listen med klassiske faldgruber:
- Bytter du Y og I? (rigging vs. rygging)
- Overser du flertal-s? (taljer, skøder)
- Forveksler du dansk og engelsk længde? (tackle 6 bogstaver, takke 5)
- Glemmer du bestemte endelser? (tovværket, apparatet)
- Er temaet egentlig fiskeri? Så kan takel eller takler snige sig ind.
