Stilheden ved middagsbordet larmer, jeres skænderier kører i ring, og kemien føles mere som statistik end gnist. Lyder det bekendt? Så er I ikke alene. De fleste par rammer før eller siden et punkt, hvor den hjemmelavede kommunikation ikke længere slår til, og Google-søgninger på “parterapi” begynder at dukke op i browser-historikken.
Men parterapi behøver ikke være den sidste redningsplanke før skilsmisse. Tværtimod kan den være et slags servicetjek – ligesom når bilen får skiftet olie, før motoren brænder sammen. Spørgsmålet er blot: Hvornår giver det mening for jer at tage fat i en professionel?
I denne artikel gennemgår vi de mest almindelige signaler på, at et forløb kan betale sig, hvornår det måske ikke er nok med parterapi alene, og hvordan I finder den rette terapeut, sætter realistiske mål og får maksimal værdi for pengene. Kort sagt: mindre gætværk, mere kemi. Er I klar til at finde ud af, om tiden er inde? Så læs med nedenfor.
Tegn på at parterapi giver mening
Hvis du kan genkende flere af nedenstående situationer, er det et vink med en vognstang om, at professionel hjælp kan give jer et savnet fælles rum til at forstå, reparere og forebygge:
- Gentagne konflikter, der aldrig rigtig bliver løst
Skænderier om de samme emner – økonomi, svigerfamilie, arbejdstider – kører i ring, og I oplever, at diskussionerne enten eskalerer eller ender i murstenstavshed. - Tavshed eller følelsesmæssig distance
I taler praktisk – “Henter du ungerne?” – men de dybere samtaler om håb, frygt og drømme er forsvundet. Sofaen føles større, selv når I sidder tæt. - Brud på tillid
Jalousi, løgne eller mikro-snyd på de sociale medier skaber usikkerhed. Selvom affæren måske er stoppet, dukker mistilliden op som et ekko ved hver notifikation eller forsinket hjemkomst. - Problemer med sex og intimitet
Begæret er ude af sync, sexlivet er blevet pligt eller helt forsvundet, og berøring føles anspændt. Ofte er det et symptom på dybere følelsesmæssige huller – ikke kun “for få stearinlys”. - Store forskelle i værdier eller forældrestile
Fra børneopdragelse til politiske holdninger: Når I trækker i hver sin retning i kernespørgsmål, kan en neutral tredjepart hjælpe med at omsætte det til samtale frem for kamp. - Sårbare livsovergange
Flytning, ny baby, jobskifte, langvarig stress eller sygdom kan vende velkendte mønstre på hovedet. Terapi kan give jer redskaber til at stå sammen, mens bølgerne går højt.
Parterapi som forebyggelse
Det behøver ikke brænde på, før I ringer til en terapeut. Mange par bruger et forløb til at:
- finpudse kommunikationen, før små misforståelser bliver store
- genfinde kemi og nærhed i en travl hverdag
- lære at håndtere uenigheder uden kritik, forsvar eller tilbagetrækning
- få afstemt drømme, mål og rollefordeling (karriere, børn, boligdrømme)
Tænk på det som et serviceeftersyn: Jo tidligere I booker tid, desto færre slidte reservedele skal skiftes – og desto hurtigere får I følelsen af at køre på samme hold igen.
Det rette tidspunkt – og hvornår parterapi ikke er nok
Det mest almindelige spørgsmål par stiller, når de kontakter en terapeut, er: “Er vi kommet for sent?” Som hovedregel gælder det modsatte – jo hurtigere I søger hjælp, desto færre fastgroede mønstre skal pilles op. Ifølge forskning fra bl.a. Gottman-instituttet venter par i gennemsnit seks år fra de mærker utilfredsheden til de tager kontakt. I mellemtiden vokser opgivenhed, foragt og følelsesmæssig tilbagetrækning, som er de tre stærkeste forudsigere for brud. Kom inden da.
Hvor tidligt er “tidligt” nok?
- Når konflikter begynder at cirkle om det samme tema.
- Når du føler dig mere ensom sammen end alene.
- Når du eller din partner tænker: “Vi taler forbi hinanden – men jeg ønsker, vi kunne finde hinanden igen.”
På dette tidspunkt er motivationen som regel intakt, og det er meget lettere at lære nye kommunikationsgreb end at aflære år med tavshedskrig.
Når parterapi skal på pause eller suppleres
| Situation | Hvad har førsteprioritet? |
|---|---|
| Fysisk eller psykisk vold, trusler, stalking | Sikkerhed, evt. krisecenter og individuel støtte. Parterapi venter. |
| Ubehandlet misbrug (alkohol, stoffer, spil) | Afvænning eller misbrugsbehandling. Terapi kan genoptages, når stabilitet er skabt. |
| Igangværende affære, som ingen af jer er klar til at stoppe | Individuel refleksion eller afklarende samtaler. Parterapi forudsætter et midlertidigt faremoment-stop. |
| Akut traume (dødsfald, ulykke, voldtægt) | Krisehjælp/PTSD-behandling. Parterapi kan senere hjælpe med efterreaktioner. |
Hvad hvis en af os er i tvivl om forholdet?
Føles det uklart, om I overhovedet ønsker at blive sammen, er ambivalensterapi (på engelsk “discernment counseling”) eller separationsterapi ofte et bedre første skridt. Her undersøger I:
- Skal vi reparere forholdet, eller er en værdig afslutning sundere?
- Hvad ville hver af os skulle ændre, for at relationen kunne fungere?
- Hvilke konsekvenser har en separation – for os selv, evt. børn og økonomi?
Formålet er afklaring – ikke at presse jer i retning af at blive sammen eller gå fra hinanden. Når beslutningen er landet, kan I enten fortsætte i klassisk parterapi eller få hjælp til at afslutte relationen hensigtsmæssigt.
Huskeliste: Sådan spotter i “det rette tidspunkt”
- I mærker afstand, men håbet og nysgerrigheden lever endnu.
- I kan forpligte jer til minimum 3-5 sessioner, hvor begge møder op.
- I er villige til at arbejde mellem sessionerne – fx med kommunikationsøvelser eller logbog.
Kort sagt: Vent ikke til kærligheden er sunket som en sten på havets bund. Søg hjælp, mens I stadig kan se den glimte gennem overfladen – så er chancen for at fiske den op langt større.
Fælles mål, rammer og realistiske forventninger
Inden I booker jeres første time, er det guld værd at få sat ord på hvorfor I går i parterapi, hvordan forløbet skal foregå, og hvad der vil få jer til at sige: “Yes, det her virker!”
1. Afklar formålet – ’bedre’, ’pænere farvel’ eller ’klarhed’
- Blive bedre sammen
I ønsker at styrke kommunikationen, genfinde gnisten eller lære at håndtere uenigheder uden at gå i baglås. - Afslutte ordentligt
I er (måske) på vej fra hinanden, men vil sikre, at børn, økonomi og følelser håndteres respektfuldt. - Opnå klarhed
En eller begge er i tvivl om fremtiden. Terapeuten hjælper jer med at stille de svære spørgsmål, så I kan træffe et bevidst valg.
2. Sæt konkrete rammer
Et gennemsigtigt setup giver ro og motivation.
| Hvad | Eksempler | Hvorfor det er vigtigt |
|---|---|---|
| Hyppighed | Hver 1.-2. uge; intensiver ved krise | For lange pauser øger risikoen for at gamle mønstre tager over |
| Varighed | 60-90 minutter; dobbeltsession ved dybe traumer | Sikrer tid til både konflikt og reparation |
| Pris & budget | Fx 1.200-1.800 kr. pr. session, klippekort eller online-rabat | Forebyg økonomiske konflikter – aftal loft og evalueringstidspunkt |
| Hjemmeopgaver | Øvelser i aktiv lytning, ugentlige “kæreste-møder”, logbog | 80 % af forandringen sker mellem sessionerne |
3. Definér målbare tegn på fremgang
- Kortere varighed og lavere intensitet af konflikter
- Hurtigere reparation efter et skænderi (undskyldning, kram, humor)
- Flere øjeblikke af nærhed, grin eller fysisk kontakt
- Færre emner, I undgår at tale om
Skriv tallene ned (fx hvor mange dage I kan holde pausen uden isfront) – det gør sejrene synlige.
4. Kend de mest brugte metoder
- EFT (Emotionally Focused Therapy) – Fokus på tilknytning og at skifte “angrib-flygt” til “søg-trøst”.
- Gottman-metoden – Evidensbaserede øvelser i venlighed, konflikt-regulering og “love maps”.
- Imago-dialog – Struktureret spejling: én taler, én lytter, begge validerer.
Spørg terapeuten: “Hvordan ser en typisk session ud, og hvad skal vi lave derhjemme?”
5. Hvad forpligter vi os til?
- Vis nysgerrighed – stil spørgsmål i stedet for at gå i forsvar.
- Brug jeg-sprog – “Jeg bliver utryg, når …” frem for “Du gør altid …”.
- Hold aftalte time-outs ved optrapning (20 minutters pause, gåtur, kolde hænder under vand).
- Før en logbog – noter triggere, følelser, reparationer og succeser.
- Evaluer efter 3-5 sessioner: Er vi tættere på målet? Skal tempo, metode eller terapeut justeres?
Klare mål, veldefinerede rammer og realistiske forventninger forvandler parterapi fra et vagt håb til et struktureret samarbejde – og øger chancen for, at I går derfra med præcis den relation, I ønsker jer.
Vælg den rigtige terapeut – og få mest muligt ud af forløbet
Parterapi virker sjældent bedre end den person, der faciliterer den. Brug derfor et øjeblik på at vælge rigtigt allerede fra start – så øger I chancen for, at arbejdet i stolen også flytter sig hjem til sofaen.
1. Tjekliste til valg af terapeut
- Uddannelse og autorisation
• Er vedkommende autoriseret psykolog, psykoterapeut MPF eller har anden anerkendt efteruddannelse i parterapi?
• Spørg ind til certificering i metoder som EFT, Gottman eller Imago. - Erfaring med jeres temaer
Krise efter fødsel, jalousi, pornovaner, sammenbragte familier – terapien bliver mere målrettet, når behandleren kender feltet. - Evidensbaseret tilgang og neutralitet
En dygtig terapeut holder med relationen, ikke med én af jer. Lyt efter, om der tales om konkrete værktøjer og forskning frem for ’mavefornemmelser’.
2. Brug forsamtalen klogt
De fleste parterapeuter tilbyder en kort, gratis eller billig afklarende forsamtale (15-30 min). Brug den som et interview:
- Fortæl kort jeres udfordring og ønskede mål.
- Spørg ind til metodik, forventet varighed og hjemmeopgaver.
- Mærk kemien: Føler I jer begge hørt, eller drages terapeuten mod den ene?
3. Online eller fysisk – Og hvor længe?
| Format | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|
| Fysisk session | Kropssprog aflæses bedre, nemmere øvelser i rummet | Transporttid, pasning af børn, højere pris i storbyer |
| Online session | Fleksibilitet, mulighed for at være i kendt miljø, ofte billigere | Tekniske udfordringer, mindre nuancer i nonverbal kommunikation |
| Dobbeltsession (2×50 min.) | Giver ro til at lande efter konflikter og arbejde i dybden | Kræver mere mental energi, højere pris pr. gang |
Et forløb på 6-12 sessioner á 60-90 minutter er typisk. I kan også kombinere fælles terapi med individuelle møder, hvis én af jer har traumer eller misbrug, som skal bearbejdes separat.
4. Forbered jer – Og få mest muligt ud af hver time
- Afgræns temaerne: Skriv 1-3 konkrete situationer, I vil forstå og løse.
- Jeg-sprog: “Jeg føler …, når …” dæmper forsvarsreaktioner.
- Lav en time-out-aftale: Aftal signal og varighed, hvis én af jer bliver overvældet i sessionen.
- Før logbog hjemme: Notér små sejre, tilbagefald og nye indsigter – det sparer tid i stolen.
5. Evaluer fremgangen tidligt
Efter 3-5 sessioner bør I kunne registrere:
- Kortere eller færre konflikter
- Hurtigere reparation efter skænderier
- Øget oplevelse af nærhed, humor eller leg
Hvis ikke, så:
- Tag det op i næste session – gode terapeuter tåler feedback.
- Overvej anden metode eller henvisning til ny behandler.
6. Når terapi ikke er det eneste svar
Nogle gange er dagsformen, økonomien eller lysten ikke til et helt forløb. Overvej da:
- Weekend-workshops (f.eks. PREP-kurser, Getting the Love You Want)
- Kommunikationskurser hos AOF, FOF eller Center for Familieudvikling
- Podcasts, bøger og øvebøger – fx “Hold Me Tight” (EFT) eller “7 Principles for Making Marriage Work” (Gottman)
- Gratis anonym parrådgivning i flere kommuner og online-chat hos f.eks. Partelefonen
Nøglen er at vælge det, der giver jer mest mening – og løbende justere, så I kommer tættere på målet: mindre kamp, mere kærlighed.
