Guide til at spotte catfishing på danske datingapps

Én swipe, og der står pludselig “Den Rette” i din indbakke. Profilbilledet ligner noget fra et modemagasin, beskeden er charmerende, og kemien føles elektrisk fra første “hej”. Men er det virkelig en potentiel partner, du skriver med – eller en digital bedrager, der har lånt både ansigt og identitet?

Catfishing er desværre ikke kun et amerikansk tv-fænomen; det foregår hver eneste dag på Tinder, Happn, Badoo, Facebook Dating og alle de andre populære danske apps. Nogle gør det for sjov eller opmærksomhed. Andre har en langt mørkere agenda, hvor romantik hurtigt bliver til økonomisk svindel.

På DateMig hylder vi mantraet: Mindre swipe, mere kemi. Derfor har vi samlet en let-fordøjelig, men grundig guide, der hjælper dig med at:

• Genkende de tidlige røde flag i profiler og beskeder
• Tjekke billeder og afdække stjålne identiteter på få sekunder
• Dechifrere adfærdsmønstre, som de fleste catfishere ikke kan skjule
• Verificere den anden person – uden at gå på kompromis med din egen tryghed
• Handle hurtigt og sikkert, hvis skaden er sket

Så før du planlægger den romantiske date på Dronning Louises Bro eller sender et “jeg savner dig” til din nye online flamme, så læs med her. Fem minutter nu kan spare dig for måneder af skuffelser – eller tusindvis af kroner.

Klar til at blive catfish-proof? Lad os dykke ned i tegnene, værktøjerne og grebene, der sikrer, at du kun bruger din tid (og dit hjerte) på ægte mennesker.

Hvad er catfishing – og hvorfor er det et problem på danske datingapps?

Forestil dig, at du swiper dig frem til den perfekte profil: smilende billeder fra Amager Strand, en bio fuld af fælles interesser og sågar lidt indforstået humor om rugbrød. I chatten er der gnister fra første besked – men hver gang du foreslår et hurtigt kaffemøde på Vesterbro, dukker der en ny undskyldning op. Det kan være helt uskyldigt, men det kan også være catfishing.

Catfishing er, når en person bevidst skaber en falsk identitet online for at narre andre til følelsesmæssig, praktisk eller økonomisk involvering. På danske datingapps som Tinder, Happn, Facebook Dating og Dating.dk er fænomenet desværre voksende, netop fordi vi i Danmark har en høj grad af tillid til hinanden – noget catfishere udnytter.

Typiske motiver bag catfishing

1. Opmærksomhed & bekræftelse
   Nogle søger bare likes, flirt eller følelsen af at være ønsket uden at afsløre deres sande jeg.
2. Økonomisk svindel
   Fra små MobilePay-anmodninger til større “nødlån”, gavekort eller investeringer i krypto – bedragere jagter kontanter.
3. Manipulation & kontrol
   Enkelte bruger falske profiler til at styre, afpresse eller forfølge. Det kan udvikle sig til digital stalking.

Sådan viser catfishing sig i danmark

Hvorfor sunde grænser er afgørende

Når forelskelseshormonerne raser, sænker vi naturligt paraderne. Det er her, catfishere slår til. Ved at kende advarsels-tegnene – og fastholde klare grænser som ingen penge, ingen personlige koder og ingen møder uden verificering – kan du nyde datinglivet uden at blive snydt. Jo tidligere du spotter uærlighed, desto lettere er det at beskytte både din økonomi og dit hjerte.

Kort sagt: lidt sund skepsis er ikke kynisme – det er digital selvomsorg. Og den gør forskellen mellem en god historie at fortælle veninderne og en kedelig historie hos politiet.

Klassiske røde flag i profiler og beskeder

Catfishere forsøger at fremstå så attraktive og troværdige som muligt – men de efterlader ofte små spor, hvis du ser efter. Nedenfor finder du de mest almindelige advarselslamper i både profiler og beskeder. Ét rødt flag behøver ikke betyde svindel, men jo flere der optræder samtidig, desto større grund er der til at holde igen.

Profiler under lup

• Få eller ekstremt polerede billeder
  Ét eller to glamourøse fotos, professionelt lys og model­agtige poseringer kan sagtens være ægte – men det er også typisk materiale fra stock­foto­arkiver eller stjålne Instagram­profiler. Kig efter naturlige situationer, forskelligt tøj og varierende miljøer.
• Tom eller generisk bio
  “Bare en simpel fyr, der elsker livet” fortæller intet om personen. Catfishere kopierer ofte intetsigende sætninger, så de kan tilpasses alle ofre og hurtigt genbruges, hvis profilen bliver lukket.
• Nyligt oprettet profil
  Tjek om appen viser “medlem siden” eller “sidst aktiv”. Helt nye profiler er ikke suspekte i sig selv, men ved catfishing ser man ofte et mønster af splinternye konti (fordi de gamle bliver anmeldt og lukket).
• Ulogiske detaljer
  Angiver vedkommende at være 29 år, færdig læge og tidligere elitesoldat? Usandsynlige kombinationer eller modstridende oplysninger i alder, job, uddannelse og bopæl er klassiske smuttere fra en kopi-og-sæt ind-strategi.
• Sprogfejl eller “maskinelt” dansk
  Underlige ordstillinger, oversatte udtryk (“jeg er så begejstreret for at kende dig”) eller engelske vendinger i en ellers dansk tekst er ofte tegn på, at afsenderen ikke bor i Danmark – eller at teksten er kørt igennem Google Translate.
• Tidszone-mismatch
  Kommer svarene altid midt om natten dansk tid, eller nævner profilen at bo i København men refererer til “morgenkaffe” kl. 22? Et indirekte, men effektivt spor.

Røde flag i chatten

Brug din mavefornemmelse. Hvis historien føles for god (eller tragisk) til at være sand, så stop op, stil opfølgende spørgsmål og hold kommunikationen i appen, indtil personen har bevist, at de er den, de siger.

Billedtjek og digitale værktøjer: sådan spotter du stjålne fotos

Et af de hurtigste – og mest undervurderede – redskaber mod catfishing er en simpel billedsøgning. Her får du en hands-on guide til, hvordan du undersøger et profilfoto, uden at du behøver være IT-nørd.

1. Trin-for-trin: Omvendt billedsøgning

1. Gem eller tag et screenshot af billedet.
   På de fleste apps kan du trykke og holde på billedet eller bruge mobilens screenshot-funktion. Husk kun at gemme til privat brug – det er ulovligt at dele andres fotos offentligt uden samtykke.
2. Brug Google Lens (mobil) eller Google Billedsøgning (desktop).
   Mobil: Åbn Google Lens-appen eller tryk på Lens-ikonet i Google Fotos > vælg dit screenshot.
   Desktop: Gå til images.google.com, klik på kameraknappen > upload billedet.
3. Tjek resultaterne:
   • Får du hits på stockfoto-sider (Pexels, Shutterstock)?
   • Dukker personen op med et andet navn/land?
   • Kommer billedet frem i gamle blogindlæg, som ingen sammenhæng har med dating?
4. Krydstjek med TinEye.
   TinEye finder ofte ældre versioner af et billede, som Google overser. Besøg tineye.com og gentag uploaden.

2. Sådan spotter du stockfotos & uoverensstemmelser

3. Brug platformens egne sikkerhedsfeatures

• Verificeringsbadge: Flere danske apps (fx. Tinder, Happn, Badoo) giver et blåt flueben ved selfie-verificering. Kræv det samme af din match, hvis du selv har gjort det.
• Indbyggede fototjek: Seriøse tjenester scanner automatisk for kendte stjålne billeder – hold samtalen i appen, til du er tryg.

4. Deepfakes: Den nye udfordring

AI-genererede ansigter bliver bedre hver måned, men der er stadig afslørende småfejl:

• Asymmetriske briller eller øreringe, der “smelter” ind i huden.
• Forvrængede baggrundsdetaljer (gelænder, bogrygge, fliser).
• Forskellige øjenfarver på samme billede.

Tip: Spørg om en hurtig selfie med en simpel instruktion (“Lav et V-tegn med hånden”) – det er svært at deepfake i realtid.

5. Reality-check før paranoia

De fleste mennesker er helt legitime – målet er at sortere de få svindlere fra, ikke at mistænkeliggøre alle potentielle matches. Brug billedværktøjerne som en tryghedsforsikring, og kombiner dem med din mavefornemmelse: virker noget for godt til at være sandt, så er det oftest netop det.

Adfærdsmønstre der afslører en catfish

Selvom catfishing kan antage mange former, går svindlerne ofte efter de samme gennemprøvede metoder. Kender du mønstrene, kan du stoppe kontakten, før følelser eller penge kommer i spil.

1. De mest udbredte taktikker

1. Love-bombing fra første swipe – overdreven ros, hjerte-emojis og løfter om evig kærlighed efter få beskeder.
2. Tragisk baghistorie – nylig enke/enkemand, alvorlig sygdom i familien eller anden følelsesladet fortælling, som skal skabe lynhurtig sympati.
3. Arbejde i udlandet – militærmission, olieplatform i Nordsøen, læge i en krigszone eller diplomat på “hemmelig opgave”. Det giver en indbygget undskyldning for aldrig at kunne mødes spontant.
4. Uvillighed til video – kameraet “virker ikke”, wifi’en er “dårlig”, eller tiden er “forkert” hver eneste gang du foreslår et hurtigt FaceTime-kald.
5. Generiske eller copy-paste svar – lange beskeder, som ikke adresserer det, du lige skrev, eller sætninger fulde af small-talk-floskler uden detaljer.
6. Hurtige pengeanmodninger – “låner du lige til en billet hjem?”, “kan du købe et gavekort til min søn?” eller “jeg er låst ude af min netbank – send krypto?”. Som regel presser de på, inden I har mødt hinanden.

2. Mini-tjeklisten: Stille spørgsmål, der afslører inkonsistens

3. Reality-checks du kan lave på få minutter

• Tidszone-test: Send en besked kl. 08.00 dansk tid og spørg, hvad klokken er hos dem. Matcher svaret ikke deres påståede placering, er det højst sandsynligt fup.
• Detalje-loop: Bed dem beskrive deres lejlighed, udsigten eller arbejdspladsen to forskellige dage med lidt afstand. Falske profiler glemmer ofte, hvad de tidligere har opdigtet.
• Venstre-hånd vs. højre-hånd-billede: Foreslå et selfie med tre fingre oppe eller et bestemt ord skrevet på et stykke papir. Kan de ikke levere inden for rimelig tid, er alarmklokkerne i gang.

Husk: En ægte person med reelle intentioner vil aldrig blive fornærmet over, at du ønsker at føle dig tryg. Bliver de det, er det i sig selv et tegn på, at noget er galt.

Sikker verificering uden at gå på kompromis med din tryghed

Når kemien føles lovende, er det fristende at skippe de kedelige sikkerhedstrin – men husk, at ægte mennesker ingen problemer har med at bevise, at de er ægte. Brug derfor et par enkle verificeringsmetoder, der hverken kræver, at du udleverer personlige nøgler eller sætter dig selv i fare.

4 hurtige måder at bekræfte, at der sidder et rigtigt menneske bag skærmen

1. Et kort videoopkald (2-3 minutter)
   Foreslå et lyn-opkald på FaceTime, Google Meet eller appens egen video-funktion. Hold det kort, så ingen føler sig pressede, men langt nok til, at du kan se ansigt, mimik og omgivelser. Vil personen stadig ikke på kamera efter flere forsøg, er det et klart rødt flag.
2. Send/bed om en stemmemeddelelse
   En 15-sekunders voice-note afslører accent, alder og spontanitet. Catfishere, der copy-paster svar, har svært ved at følge med her.
3. ”Selfie-challenge” med specifik detalje
   Foreslå fx “Tag et selfie med dagens avis/et fredstegn/et kaffekrus i hånden”. Kravet gør det næsten umuligt at bruge stjålne billeder eller AI-genererede fotos.
4. Mød hinanden første gang på et offentligt sted
   Vælg café, gåtur eller (endnu bedre) en gruppeaktivitet. Fortæl en ven, hvor du går hen, og hold transporten separat, indtil du kender personen.

Grundregler, der altid gælder – Selv hvis kemien er i top

• Del aldrig CPR-nummer, MitID/NemID-oplysninger, engangskoder eller bankdetaljer.
• Hold samtalen i appen, indtil du føler dig helt tryg. Platformen logger data og kan hjælpe dig, hvis noget går galt.
• Udnyt appens egne værktøjer:
  • Profilverificering (blå badge, selfie-match m.m.)
  • Blokér & rapportér, hvis du oplever pres eller mistænkelig adfærd
• Sørg for, at alle pengeoverførsler – hvis de overhovedet skal ske – først foretages, efter I har mødt hinanden fysisk og har opbygget tillid.

Hurtig huskeliste: Hvad er ok – Og hvad er no-go?

Brug disse trin konsekvent – ikke fordi du er mistænkelig, men fordi du tager din egen tryghed alvorligt. På den måde kan du give dig selv de bedste chancer for at finde ægte kemi, uden at ende som dagens fangst for en catfisher.

Hvis du bliver udsat: dokumentér, blokér og anmeld

Hvis du opdager eller får mistanke om, at den person du skriver med er en catfish, handler det om at reagere hurtigt, men roligt. Følg trinene herunder, så du både passer på dig selv og bevarer de beviser, der kan blive afgørende.

1. Stop al kontakt med det samme
   Svar ikke på flere beskeder, og lad være med at forklare eller diskutere. Jo mindre information du giver, desto sværere er det for svindleren at manipulere dig yderligere.
2. Dokumentér alt
   
   • Tag skærmbilleder af chatforløbet, profiler, e-mails og eventuelle pengeoverførsler.
   • Download eller gem billeder, videoer og stemmebeskeder lokalt – catfish-profiler kan forsvinde hurtigt.
   • Notér datoer, tidspunkter og brugernavne. Jo mere detaljeret, jo bedre for en senere politianmeldelse.
3. Blokér og rapportér i appen
   
   • Brug platformens indbyggede “Blokér”– og “Rapportér”-funktioner. Det stopper ny kontakt og giver datingtjenesten mulighed for at undersøge profilen.
   • Beskriv kortfattet, hvad der er sket, og vedhæft dine skærmbilleder, hvis appen tillader det.
4. Mistet penge? Reagér øjeblikkeligt
   
   • Ring til din bank eller kortudsteder med det samme og spær kortet. Jo hurtigere du reagerer, desto større er chancen for at få beløbet tilbageført.
   • Anmeld svindlen til politiet på politi.dk eller ved at ringe 114. Ved akut fare: ring 112.
   • Saml kvitteringer, kontoudtog og øvrig korrespondance som dokumentation.
5. Søg støtte og professionel rådgivning
   
   

   Ressource	Hvad kan de hjælpe med?
   SikkerDigital.dk	Gode råd, guides og hotline om digital sikkerhed og identitetssvindel.
   Dit Digitale Selvforsvar	App med live advarsler om aktuelle svindelnumre og direkte rådgivning.
   Bankens kundeservice	Spærring af kort, chargeback og hjælp til økonomisk erstatning.

6. Få dine data fjernet fra platformen
   
   • Under GDPR har du ret til at få slettet dine personoplysninger. Brug datingappens “Privacy”– eller “Support”-formular, og anmod skriftligt om right to erasure.
   • Bed også om at få alle logfiler, billeder og beskeder fjernet – svarfrist er normalt 30 dage.
   • Hvis platformen ikke reagerer, kan du klage til Datatilsynet.

At blive catfished kan føles pinligt, men husk: Du er ikke alene, og det er ikke din skyld. Ved at handle hurtigt og systematisk beskytter du både dig selv og andre brugere mod fremtidige svindelnumre.